Herning udbyder rekordstort projekt med 60.000 kvm city-grunde

Det hidtil største byudviklingsprojekt centralt i byen er rykket nærmere. Grønt lys til rammelokalplan baner vej for udbud på grunden, som kommunen købte i 2017.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering

Hernings til dato største byudviklingsprojekt, skabelsen af bydelen Herning Plus, hvor der i dag er sygehus, er rykket nærmere at blive til virkelighed, oplyser Herning Kommune.

Således er lokalplan og udbuddet af i alt 60.000 kvm byggeret på grunden godkendt i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Herning Kommune.

Planen er en såkaldt rammelokalplan, som omfatter lidt mere end halvdelen af den grund, hvor Regionshospitalet Herning i dag breder sig.

"Der er tale om en enestående mulighed for at byudvikle en central og historisk del af Herning. Vi ønsker at skabe et område, som har interesse for ikke bare vores nuværende borgere, men også tilflyttere," siger Lars Krarup, (V), borgmester i Herning Kommune, i meddelelsen.

Baggrunden er, at Region Midtjylland i løbet af 2020 flytter sine sygehus-aktiviteter fra det centrale Herning til det kommende supersygehus i Gødstrup lige uden for Herning. Dermed sættes en hel bydel, centralt i Herning, i spil.

Herning Kommune købte i 2017 hele området af Region Midtjylland. Målet er at skabe en helt ny bydel med boliger, byliv, grønne gader og byrum blot et par hundrede meter fra centrum af Herning. Bydelen har fået navnet Herning Plus.

Området på vej i udbud ligger mod nord på det store areal.

"I betingelserne for udbuddet lægger vi vægt på, at der er god, arkitektonisk sammenhæng mellem det kommende nybyggeri og den ældste del af sygehuset, som jo skal bevares," siger Marius Reese, planchef ved Herning Kommune, i meddelelsen.

Der er i alt cirka 60.000 kvm byggeret på det område, som nu er på vej i udbud. Tanken er, at arealet i fremtiden skal huse både boliger, liberalt erhverv, enkelte småbutikker og en dagligvareforretning.

Navnet Herning Plus henviser både til, at to nye gadeforløb centralt i det store område vil danne et stort plus, som kommer til at udgøre et centralt, nyt byrum for hele det nye kvarter. Og at den nye bydel vil tilføre Herning noget helt nyt og attraktivt, lyder det.

Protester spænder ben for projekt med 64 nye boliger

PFA køber boliger i Herning for over 200 mio. kr.

Bauhaus ryster på hovedet af Herning Kommune

100.000 kvm ny bydel på vej i centrum af Herning  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også