Bauhaus ryster på hovedet af Herning Kommune

Ny lokalplan lægger op til at give mindre synlighed for byggemarkedskæden, der vil blive gemt bag flere butikker.

Byggemarkedskæden Bauhaus er havnet i en kattepine i Herning, hvor både en tvangsauktion og en ny lokalplan spiller ind.

Konkret ønsker Herning Kommune med en ny lokalplan at bane vej for byggeri af nye butikker på et område, som Bauhaus i dag benytter til parkeringsplads til sin 11.325 kvm store butik på Silkeborgvej i byen, skriver Herning Folkeblad.

"Vi forstår ikke, hvordan kommunen kan finde på at lave en lokalplan i strid med vores ønsker. Vi har ikke været med i dialogen om planen. Selv om kommunen har ret til at lave den, synes vi ikke, at etikken er fantastisk. Herning Kommune ved, hvad synlighed betyder for os. Det gjorde det i tidernes morgen, da kontrakten blev lavet, og det gør det stadig i dag," siger Mads Jørgensen, adm. direktør i Bauhaus Danmark, til avisen.

Nybyggeriet kan lade sig gøre, da Bauhaus som et af de få steder i Danmark ikke ejer sin ejendom i Herning, men kun er lejer. Ejer er ejendomsinvestor Peter Halvorsen, som 5. januar vil få ejendommen solgt på tvangsauktion med en gæld på 180 mio. kr.

Herning-ejendom på tvangsauktion med gæld på 180 mio. kr. 

Ejendommens største kreditor, BRF Kredit, har bedt om en udsættelse af tvangsauktionen, fordi selskabet gerne vil afvente den nye lokalplan.

Den giver nemlig en ny ejer flere byggerettigheder, fordi arealerne på p-pladsen kan sælges fra og dermed øge ejendommens værdi på en tvangsauktion.

Men hos Bauhaus siger adm. direktør Mads Jørgensen, at Bauhaus har en erhvervslejekontrakt med ret til de parkeringspladser, som den kommende lokalplan udlægger til byggeri. Samtidig er byggemarkedets kontrakt med ejer uopsigelig i endnu 19 år frem til 2036, fremgår det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også