EjendomsWatch

Arkitektgruppen udvider med nyt kontor i Aarhus

Den Odense-baserede projektudvikler åbner nyt kontor i Aarhus for at styrke sin tilstedeværelse vest for hovedsædet. Med nyansat chef i spidsen, ønsker projektudvikleren at øge sit fokus i Østjylland.

PR
Arkitektgruppens projekt på Havnefronten i Horsens er ved at blive bygget Foto: PR

Efter flere års fokus på hovedstaden, åbner Arkitektgruppen et udviklingskontor i Aarhus City Tower, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.

Valget er truffet, fordi projektudvikleren vil øge sin vækst gennem en større geografisk spredning samt et større fokus på udviklingen af nye projekter i Østjylland samt i hjembyen Odense.

"I en årrække har vi primært fokuseret på hovedstadsområdet, hvor vi for tiden har en samlet aktivitet på over 1000 boliger. Vi vil fortsat udvikle vores aktivitetsniveau i hovedstadsområdet, men glæder os til nu at videreføre den succes, vi har oplevet i København til Østjylland. Aarhus er på mange måder lige så interessant som København og byder på mange spændende udviklingsmuligheder,” siger Robin Feddern, adm. direktør i Arkitektgruppen, i pressemeddelelsen.

Claus Schovgaard Rasmussen, der kommer fra en lignende stilling hos projektudvikleren Casa, får titel som projektudviklingschef i den nyåbnede afdeling i Aarhus. Han har tidligere udviklet ejendomsprojekter som Sundmolen i København, og Valdemars Have i Aarhus. Med ham i front, er Arkitektgruppens mål at skabe øget vækst både alene og i fællesskab med lokale partnere, fremgår det.

Selvom Arkitektgruppen ikke tidligere har haft fast domicil i Østjylland, er markedet ikke fremmed for virksomheden. I 2017 påbegyndte selskabet et større projekt på havnefronten i Horsens med 87 udsigtslejligheder. Dertil har gruppen bl.a. udviklet projekter i Aalborg, Fredericia og Aarhus.

Arkitektgruppen blev etableret i 1986, og er bag mere end 6000 boliger over hele landet.

Arkitektgruppen og NREP udvider samarbejde med 186 Amager-boliger

Arkitektgruppen river ned midt i Odense for at bygge boliger

 

Arkitektgruppen og NREP øjner marked for bæredygtige boliger

Horsens har vokseværk

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier