Pensionskasser bag prestigeprojekt på Langelinie taber voldgiftssag

Hvis selskabet Harbour P/S gør virkelighed af planerne om at opføre et kontorhus på godt 31.000 kvm på Langeliniespidsen på Østerbro i København, ligger der en ekstra udgift på 410.000 kr. årligt, som selskabet skal regne med i budgettet til medlemskab af grundejerforeningen i området.
Det har Voldgiftsretten netop fastslået, skriver Østerbro Avis.
Ifølge avisen svarer beløbet til 40 pct. af Grundejerforeningen Langelinies årlige budget.
Harbour P/S, som ejes af ATP Ejendomme, Pensiondanmark samt By & Havn, havde ellers ikke planer om at skulle være medlem af to grundejerforeninger:
"Vi syntes ikke, at det var rimeligt at være medlem af to grundejerforeninger på en gang. Man rydder jo kun sne en gang. Derfor mente vi, at det var fair, at vi kun var medlem af én grundejerforening. Men vi ser det som en administrativ ting, som ikke får de store forretningsmæssige konsekvenser for os," udtaler Michael Nielsen, adm. direktør i Habour P/S og ATP Ejendomme, til Østerbro Avis.
Oprindeligt ønskede Harbour P/S, der skulle være én fælles grundejerforening på tværs af vandet som en del af lokalplanen.
Holbæk tror på at finde investorer til storstilet havneby
Pensionskasser afviser at prestige-projekt i København er i fare