Industriens optimisme når højeste niveau i tre år

Udviklingen skyldes især stigende produktionsforventninger. Særligt byggesektoren nyder godt af den lave rente, lyder det fra økonom.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Den danske økonomi bliver sundere og sundere, og industrien ser stadig lysere på tilværelsen.

Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for industrien for juli, der med sin stigning til 5 fra 3 i juni er på sit højeste niveau i tre år.

"Industrien ser nu endelig ud til at få mere luft under vingerne. Udviklingen skyldes især stigende produktionsforventninger, men både ordrebeholdningen og færdigvarelagrene var nogenlunde uændrede fra sidste måned," skriver cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, i en kommentar.

Han påpeger, at udviklingen ikke er overraskende, da industrien i både Tyskland og Sverige, Danmarks to største eksportmarkeder, har haft stærke meldinger de seneste måneder.

Flaksehals i bygge- og anlægssektor

Selv om indekset i bygge- og anlægssektoren er faldet til minus 3 fra minus 2, vurderer Helge J. Pedersen, at blandt andet den lave rente er med til at holde gang i byggeaktiviteten, og derfor er sektoren i det store billede - siden begyndelsen af 2014 - i bedring, og optimismen stiger.

"Det skal dog bemærkes, at der er sket en dramatisk stigning i antallet af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Stemningen i sektoren begynder at minde om midt-nullerne," skriver Helge J. Pedersen.

Ifølge konjunkturbarometrene lader det til, at tempoet i jobskabelsen generelt vil aftage hen over de kommende måneder.

"Det kan i lyset af de stigende flaskehalsproblemer faktisk opfattes som en god nyhed, "skriver Helge J. Pedersen.

International investor køber dansk industriportefølje for 440 mio. kr.

Jysk ejendomsselskab køber op i Odense

Nordea Ejendomme køber industriejendomme i "lynhurtig" handel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også