CBRE hyrer tidligere Newsec-direktør

1. november tiltræder Thomas Hejde som chef for ejendomsadministration i CBRE. Han kommer fra en stilling som afdelingsdirektør hos Newsec.
55-årige Thomas Hejde er ny chef for ejendomsadministration hos erhvervsmægleren CBRE. | Foto: PR / CBRE
55-årige Thomas Hejde er ny chef for ejendomsadministration hos erhvervsmægleren CBRE. | Foto: PR / CBRE

Thomas Hejde er netop blevet ansat som chef for ejendomsadministration hos erhvervsmægleren CBRE. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Her får han ansvar for at hjælpe både danske og internationale kunder med at positionere sig på det danske ejendomsmarked.

"Med fokus på medarbejderne, processor og digitalisering er det min mission at skabe plads til vækst og samtidig sikre den gode kunde- og lejeroplevelse, som teamet allerede leverer i dag," lyder det fra Thomas Hejde i meddelelsen.

Senest kommer Thomas Hejde fra en stilling som afdelingsdirektør hos Newsec.

På Linkedin taler han varmt om sin nye arbejdsplads og beskriver, hvordan han ikke kan vente med at komme til at arbejde sammen med sit nye team.

"Som Head of Property Management vil jeg tage ansvar for et vigtigt forretningsben i CBRE i en tid med massiv vækst og en boomende ejendomsbranche," fremgår det bl.a. af opslaget på Linkedin.

Thomas Hejde er uddannet ingeniør og bor privat i Virum med sin familie.

Se andre jobskift her

CBRE spår nyt rekordår i Norden

EDC Erhverv Poul Erik Bech henter ny erhvervsdirektør og partner hos Newsec

Ejendomsservice indbringer en halv mia. kr. til CBRE-selskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også