EjendomsWatch

EDC Erhverv Poul Erik Bech henter ny erhvervsdirektør og partner hos Newsec

Pr. 1. november tiltræder Henrik Frost Sørensen som erhvervsdirektør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Han kommer fra en stilling som associeret partner i Newsec.

Henrik Frost Sørensen og Kent Nielsen. Begge erhvervsdirektører og partnere i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. | Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech PR

Henrik Frost Sørensen er netop ansat som ny erhvervsdirektør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Henrik Frost Sørensen kommer med stor erfaring fra en række relevante og spændende ansættelser i ejendomsbranchen. Han har derfor et rigtig godt indblik i kunder og forretningsforbindelser med mange perspektiver og et bredt netværk, som vil styrke os fremover," lyder det fra Poul Erik Bech, grundlægger af mæglerfirmaet.

Henrik Frost Sørensen kommer fra en stilling som associeret partner i Newsec, og har, ifølge meddelelsen, haft berøring med fast ejendom siden, han var lille, fordi hans far var selvstændig investor og udvikler af egne ejendomme.

"Jeg glæder mig meget til at starte og komme i gang. Jeg kender EDC Erhverv Poul Erik Bech godt fra mine 20 år på arbejdsmarkedet, som alle har været med udgangspunkt i fast ejendom. Da jeg snart runder de 50 år, har det været vigtigt for mig at finde en arbejdsplads, hvor jeg kan se mig selv i mange år fremover, hvilket jeg kun er blevet bekræftet i undervejs i forløbet," uddyber den nye erhvervsdirektør.

I foråret lød det fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, at man ville ansætte to erhvervsdireltører og partnere til erhvervscentret i Aarhus.

I marts 2021 blev Kent Nielsen dermed ansat, han kom fra samme stilling i Djurslands Bank.

Og nu er ledelsen i erhvervsventret i Aarhus altså på plads med ansættelsen af Henrik Frost Sørensen.

Erhvervsdel hos Poul Erik Bech nærmer sig omsætning på 200 mio. kr. i opkøbsår 

EDC-mægler skal finde køber til 33.000 kvm Velux-bygninger

EDC-chef med lang Danske Bank-fortid får "et kick af ejendomstransaktioner"

EDC Erhverv-partner skifter til konkurrent  

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 4: Flyvende udskiftning

Der blev i den forgangne uge både taget afsked og budt velkommen i de højere luftlag hos en håndfuld større danske ejendomsaktører. Hos DSB måtte en overrasket chefveteran eksempelvis for første gang i sit liv prøve, hvordan det er at være arbejdsløs.

Danske Mipim-deltagere glæder sig til igen at netværke

MIPIM 2022: Europas største ejendomsesse, Mipim, vender tilbage til marts, og mange i branchen ser frem til at mødes efter en længere corona-pause. "Det er voldsomt effektivt," siger Exometric-topchef om en af årsagerne til den store interesse. Også Elf Development og Carlsberg Byen er topklar.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier