Direktør og serviceben hos CBRE får permanent papir på hinanden

Serviceforretningen hos ejendomsrådgiveren CBRE gør aftale med direktør permanent. Han fortæller, at der kan være opkøb på vej.
Michael Rusborg er blevet permanent topchef hos CBRE GWS i Danmark. Den består af facility service-forretningen hos CBRE. | Foto: PR
Michael Rusborg er blevet permanent topchef hos CBRE GWS i Danmark. Den består af facility service-forretningen hos CBRE. | Foto: PR

Michael Rusborg er blevet fastansat som direktør for den danske afdeling af CBRE Global Workplace Solutions (CBRE GWS), der er erhvervsrådgiverens facility management-selskab.

Ansættelsen sker, efter at han har siddet midlertidigt på posten siden september sidste år, oplyser CBRE i en pressemeddelelse.

"Som led i en ny vækststrategi er CBRE A/S og CBRE GWS rykket endnu tættere sammen og deler nu også fysisk lokaler på vores danske hovedkontor på Islands Brygge i København. Det skaber nogle nye synergier, som kan mærkes ude hos kunderne. Michael er med sin store erfaring og indsigt den helt rette mand til at sikre den fortsætte vækst af vores facilitity management-forretning, og jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet," udtaler Per Weinreich, der er adm. direktør i CBRE, i meddelelsen.

CBRE GWS' kundeportefølje tæller bl.a. Vestas, som servicevirksomheden betjener på 29 lokationer i forskellige lande.

Erfaring flere steder fra

Den nye direktør, der er blevet permanent fra 1. januar i år, sætter også ord på ansættelsen:

"Vi har en klar strategi om vækst i CBRE GWS Danmark, og jeg ser frem til at fortsætte denne rejse i tæt samarbejde med det danske team. Det er en meget spændende tid, hvor der satses stort både på organisk vækst og på muligheder for opkøb. Vigtigst af alt har vi fokus på vores kunder – både nye, men også dem vi har langvarige relationer med," lyder det fra Michael Rusborg, der indtil nu været fem år hos CBRE GWS i forskellige lederstillinger.

Med i rygsækken har han også erfaring fra flere andre spillere i branchen, da han har været regionschef i servicevirksomheden Recover Nordic samt i ISS, hvor han havde ansvaret for den østlige del af Danmark i en årrække.

Derudover har han også afdelingschef i serviceselskabet G4S og haft en militærkarriere i Livgarden.

CBRE GWS har i år markeret sig med flere nye ansættelser på topposter. Bl.a. er Henrich Ewers blevet ansat som forretningsudvikler, mens Martin Dam-Rasmussen, der kom fra konkurrenten Coor, er ny indkøbschef.

CBRE gafler indkøbschef hos Coor

Udbyder af ejendomsservice opruster i Danmark med nyansættelser

Leverandør af ejendomsservice forlænger aftale med Vestas på 29 lokationer

Ejendomsrådgiver henter økonomimand hos Grundfos 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også