Dansk Mipim-ambassadør opfordrer til en mere bæredygtig messe

MIPIM 2020: Den danske stand på årets Mipim vil emme af bæredygtighed, og resten af messen bør tænke i de samme baner, lyder det fra formanden for den danske repræsentation.
Tony Christrup var tidligere formand for Byggesocietetet. | Foto: Byggesocietetet
Tony Christrup var tidligere formand for Byggesocietetet. | Foto: Byggesocietetet

Det danske indslag på årets Mipim bliver det mest bæredygtige, lyder det i en pressemeddelelse fra Byggesocietetet.

Her står foreningen Property and Investment Denmark for den danske repræsentation med Byggesocietetet i ryggen og formand Tony Christrup i spidsen.

Han opfordrer til, at hele Mipim skal gøre mere for det grønne, og i den forbindelse vil bæredygtigheden være tænkt ind i alt fra debatterne til kaffekopperne på den danske stand i år.

"Vi arbejder for at få til at vedtage et bæredygtighedscharter, hvor den europæiske ejendomsbranche forpligter sig på at tænke bæredygtighed ind i alle led af byggeprocesserne. Derfor er derfor naturligt, at vi kigger indad og gør alt, hvad vi kan for at levere et bæredygtigt bidrag til Cannes," siger Tony Christrup i meddelelsen.

Han er ikke i tvivl om, at messen vil blive mere bæredygtig inden for de kommende år. Især fordi både Danmark og EU har vedtaget så ambitiøse mål.

Årligt deltager ca. 25.000 ejendoms- og byggefolk fra hele branchen på messen i Cannes. Fra Danmark kommer der ca. 700, lyder det.

Klumme: Mipim bør vedtage europæisk charter for bæredygtighed

Dansk Mipim-ambassadør kalder kritik forståelig: "Skal følges op"

Branchedirektør boykotter messe: "Jeg er forarget på fællesskabets vegne"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også