EjendomsWatch

Branchedirektør boykotter messe: "Jeg er forarget på fællesskabets vegne"

Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, har taget en sag om ejendomsmessen Mipim op i EU-parlamentet. Hun anklager messen for at begrænse hendes og andres forsamlingsfrihed.

Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder. | Foto: Kaare Smith/Jyllands-Posten.

Det er en begrænsning af forsamlingsfriheden, når verdens største ejendomsmesse Mipim kræver, at folk fra ejendomsbranchen, der befinder sig i Cannes under messen i foråret, skal have adgangsbillet til messecentret og ikke må holde møder uden for afspærringerne.

Det siger Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, til Børsen. Hun har sat en sag i gang ved EU-parlamentet og har besluttet, at Danske Arkitektvirksomheder ikke deltager i Mipim 2020.

"Jeg er forarget på fællesskabets vegne over, at en privat organisation kan annullere forsamlingsfriheden i EU. Jeg har aldrig hørt noget lignende," siger hun til Børsen.

Beslutningen om at tage sagen op politisk og boykotte forårets messe er truffet, efter Danske Arkitektvirksomheder og ejendomsorganisationen Byens Netværk i 2019 holdt et arrangement uden for messecentret. Her krævede Mipim at alle deltagere skulle have en af de 15.000 kr. dyre adgangsbilletter.

Senere har ansatte i Byens Netværk fået besøg i København af to ansatte, som Lene Espersen kalder "Mipim-politiet", der forlangte, at fremtidige arrangementer skal holdes i messecentret i Cannes, skriver Børsen.

I sættet af regler på Mipims hjemmeside er der et punkt, der hedder unfair konkurrence og parasitvirksomhed. Under punktet står der, at deltagere i Mipim ikke må deltage i aktiviteter, der er identiske med eller ligner de aktiviteter, der finder sted under Mipim uden for messecentret.

"Det gælder især steder som hoteller eller andre steder uden for messen i løbet af perioden, hvor messen finder sted," står der.

Handler man i strid med Mipims regler forbeholder Mipim sig retten til at gå i retten samt kræve økonomisk godtgørelse, står der i regelsættet.

Arkitekt-talerør: Nu skal byggeriet altså ind i klimadebatten

Arkitekter og bygherrer er imod nedrivninger i ghettoområder

Arkitekt-talerør: Nu skal byggeriet altså ind i klimadebatten

Danske Arkitekter om opkøbsbølge: Vi skal se mod advokatbranchen 

Mere fra EjendomsWatch

Verdensomspændende hotelbrand finder vej til Odense

Som led i en samarbejdsaftale med en af verdens største hotelvirksomheder bliver Dolce by Wyndham-brandet lagt ned over Comwell H.C. Andersen Odense, der dermed følger i kølvandet på søsterhotellerne i København og Aarhus. Aftalen kan ifølge koncernchef lokke "endnu flere internationale turister til Odense og Fyn."

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier