Andelen af sager i landets huslejenævn er faldet med ca. 20 pct. fra 2014 til 2018.

Det viser en ny undersøgelse for interesseorganisationen Ejendomdanmark.

I 2014 var antallet af sager ca. 6400, og i 2018 det nede på ca. 5000.

Tallene kommer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Ejendomdanmarks egne beregninger.

"Alt i alt ser det ud til, at konfliktniveauet er blevet væsentligt mindre mellem lejer og udlejer de senere år," siger Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, i forbindelse med analysen.

Han kalder det en rigtig positiv udvikling, at der bliver så mange færre sager i nævnene.

Paragraf 5, stk. 2 kan have betydning

Juridisk direktør Morten Østrup Møller siger torsdag til Berlingskes annoncetillæg Ejendomme, at bl.a. de meget omtalte paragraf 5, stk. 2-renoveringer efter boligreguleringsloven faktisk kan give færre klager.

"Konfliktniveauet er ikke højt, når folk bor i noget, som er nyt. Tilfredsheden er større i de nye og de moderniserede lejligheder, end den er i de gamle lejligheder," siger han til det annoncørbetalte tillæg.

Han mener desuden, at antallet af klager er vokset betydeligt i 2019 på baggrund af den store medieomtale af boligreguleringsloven og mulighederne for at klage til netop huslejenævnene.

Større andel af kompromis

Undersøgelsen fra Ejendomdanmark peger derudover på, at andelen af de afgørelser, hvor sagen hverken falder ud til lejer eller udlejers fordel, er steget over de seneste fem år.

I 2018 var ca. hver fjerde afgørelse delt mellem partnerne, og tilbage i 2014 var det tal på 16 pct.

"Huslejenævnene har ikke altid et klart svar på, hvem der er sorteper i en konkret problemstilling. Det kan enten være tegn på, at det er kommet flere sager, hvor det kan være svært at placere ansvaret. Det kan også være, at huslejenævnene oftere vælger at gå på kompromis," siger Jannick Nytoft i meddelelsen.

Socialdemokratiet i København vil jagte boligspekulanter med bøder

Lejere er utilfredse med fynsk ejendomsfirma: "Helt hen i skoven"

Regeringen opbløder udspil til ny boligreguleringslov – skærper tilbudspligten