"Sætter vi trelags termoruder og plastikvinduer i alle vores gamle huse, er det at dræbe sjælen fuldstændig"
Claus Sivager har både boet i Saudi-Arabien, Venedig og på Falster. Han har arbejdet som direktør, selvstændig og med professionelt bestyrelsesarbejde. 52-årige Claus Sivager er Frederiksbergs stadsarkitekt og har været det de sidste seks år. Han er kommunens øverste rådgiver i forhold til arkitektur og planlægning.
Hans opgave er at skabe fælles fodslag mellem kommunen, de eksterne arkitekter og investorerne. Han værner om sin kommune, og han er ikke bange for at sige, hvis et forslag ikke er godt nok. Sivager har dermed stor indflydelse på, hvad der bliver bygget på kommunens 8,7 kvadratkilometer og hvilket byliv de ca. 105.000 beboere oplever.
"Der er godt nok fart på i det her job. Jeg tror, flere af mine kollegaer tror, at jeg har lidt for meget energi. Udfordringen er, at man skal have folk med sig, så man ikke bare stikker af," siger Claus Sivager.
Han har fået byggebranchen ind fra barnsben, da hans far var rådgivende ingeniør, og Sivager er derfor kommet meget på byggepladser gennem sit liv.
Han kommer fra en tilværelse som direktør i egen virksomhed, men han understreger, at det ikke har været afslapning at skifte til et kommunalt hverv i form af stillingen som stadsarkitekt.
Sivager forklarer, at han er den eneste med den her stilling i kommunen.
"På den måde er jeg lidt en lonely rider," siger han.
I dag bor han i Roskilde, hvor han har købt et fredet hus, så han ikke skal tænke over, hvilke projekter han skal lave på sit hjem.
Sivager har mellem seks og ti møder om dagen og har bogstaveligt talt gang i næsten 100 projekter ad gangen. Han fortæller dog, at han er så forkælet, at han har en sekretær til at holde styr på hverdagen for sig.
Derudover har han hver uge en mere stille dag til at danne et overblik, ellers bliver han rundtosset, fortæller han.
"Jeg er blevet 52, det skal man passe på med," siger han.
Han fungerer som tovholder for stilen og kvaliteten i det byggeri, der foregår på Frederiksberg, og han går op i at følge med.
”Man kan ikke påstå, at jeg ser alt. Men der går ingen væsentlige projekter igennem på Frederiksberg uden, jeg har set det,” siger han.
Stort set intet er for småt til, at Sivager har haft med det at gøre.
”Det mindste projekt, jeg har, er en handicaptrappe på rådhuset. Den må laves om,” siger han og forklarer, at det handler om udseendet.
Ved siden af arbejdet som stadsarkitekt laver han professionelt bestyrelsesarbejde i en række selskaber indenfor byggebranchen samt i greentechvirksomheden Floating Power Plant. Det giver nye input og indspark i hverdagen, mener han. Derudover tegner han stadigvæk et hus enten for familievirksomheden eller for venner. Det er vigtigt at holde kontakten med, hvordan arbejdet faktisk udføres, mener han.
"Det er noget, jeg gør, for at holde mig skarp, og hvis jeg slet ikke tegnede, så tror jeg, at jeg ville stoppe."
Hvad vil du gerne opnå med stillingen?
"Jeg vil gerne overlevere en by, der er smukkere og bedre at leve i. Jeg har mange ambitioner bl.a. på Nordens Plads, hvor vi simpelthen trænger til at gøre en indsats. Indre by skal nok gå godt, men jeg vil hellere måles på det der," siger han, mens han peger på et billede af Domus Vista, højhuset på Frederiksberg fra 1969. Engang var det meget populært, og der lå hotel og butikscenter, men både hotellet og de fleste butikker er lukket, og området har siden været svært at få liv i, før ejeren KFI i januar atter kunne melde udsolgt.
Claus Sivager nævner, at der er fokus på midlertidige projekter i området, der kan engagere borgerne som f.eks. mobile byhaver.
Politisk opbakning
Sivager fortæller, at der ikke er to stillinger som stadsarkitekt, der er ens, og at meget afhænger af, hvor stor opbakning, der er fra kommunens politikere. Han har selv været den hovedansvarlige for at udarbejde Frederiksberg Kommunes arkitekturpolitik.
"Stadsarkitektens relation til politikerne er en af nøglerne til, hvilken rolle en stadsarkitekt har. Hvor sidder du i forhold til den politiske indflydelse? Hvis man ikke har den politiske opbakning, så kan man lige så godt lade være med at være her. Hvis jeg ikke havde det, så var jeg heller ikke her,” siger han.
Claus Sivager forklarer, at han i sin stilling ikke har ansvar for de økonomiske rammer, hvilket giver en stor frihed i forhold til, hvad andre stadsarkitekter kan opleve.
”En ting er, hvis man er uenig med økonomidirektøren so be it, men man skal have den integritet på fagligheden, der gør, at man kan stå imod ens egen forvaltning. Hvis man ikke har den, så er man færdig. Hvis man ikke har den faglige respekt fra politikkerne, så dur det ikke,” siger han.
Han forklarer dog, at tilliden kommer med et ansvar, for hvis han laver en fejl, så står den der i lang tid. Det er vigtigt, at byggerierne ender som planlagt.
”Jeg kan godt forstå, hvis politikere bliver sure. For hvis de får noget andet, end det vi viser dem, så har de taget beslutninger på forkert grundlag,” siger han.
Hvorfor tror du kun, at syv kommuner har stadsarkitekter?
”Det første svar, tror jeg, er, at kommunaldirektørerne synes, at det er besværligt, at andre skal mene noget. Det er misforstået. Jeg tror, at de fleste kommuner ville gøre sig selv en tjeneste ved at få nogle arkitekter ind til at hjælpe sig med at se mere i helheder. Jeg mener, at de steder der ikke har, gør sig selv en bjørnetjeneste.”
De kommuner, der stadig har stadsarkitekter er Aalborg, Aarhus, Frederiksberg, København, Rødovre, Vejle og Kolding. I januar besluttede Esbjerg, at kommunen skulle have en tilsvarende funktion.
Den kreative regnedreng
Claus Sivager er hovedansvarlig for det æstetiske på Frederiksberg, men hans fortid med uddannelse som byggetekniker samt en årrække som selvstændig gør, at han også gerne tager kampen op, når det kommer til regneark.
"Jeg bliver beskyldt for at kunne tage diskussionen med entreprenører, om hvordan det er smart at bygge huse konstruktivt, og det respekterer de faktisk. Inden jeg startede her, var jeg direktør i en række selskaber. Jeg kan Excel-arket, men jeg kan også alle trickene. I hvert fald dem, der er fem år gamle," lyder det fra ham.
Han forklarer, at priserne er så høje på Frederiksberg Kommune, at der ikke er nogen undskyldning for at bygge med dårlige materialer. For selvom der bygges dyrere, så tjener investorerne stadig penge på det. Sivager stiller derfor store krav.
”Alle de der forklaringer om at tingene ikke kan lade sig gøre, køber jeg simpelthen ikke.”
Han anerkender dog, at han er særligt privilegeret. Hans kommune er så populær, at han kan tillade sig at sætte højere krav, og ikke alle kommuner har den mulighed. Men han understreger samtidig, at det er vigtigt med høje krav.
"Hvis vi sætter trelags termoruder og plastikvinduer i alle vores gamle huse, er det at dræbe sjælen fuldstændig," siger han.
"Så kommer bygherre ind og spørger, hvorfor de ikke må sætte termoruder i og siger: "Det kan du da ikke bestemme." Det kan jeg måske heller ikke, men så tager jeg dialogen, og hvis det stadig ikke virker, må jeg gå til vores politikere og bede om et mandat, der kan sikre den gode arkitektur. Alle politikere forventer, at både jeg og den øvrige forvaltning stiller krav til god arkitektur for hele byens skyld, så mon ikke det alligevel bliver vinduer med koblede rammer."
I en artikelserie sætter EjendomsWatch fokus på hvervet som stadsarkitekt. I dag er der kun syv kommuner, der stadig har en stadsarkitekt. Serien fokuserer på, hvad de laver, og hvor stor en indflydelse de egentlig har i en politisk styret organisation.
Stadsarkitekt vil i dialog med private aktører om bæredygtighed
Fagfolk har høje forventninger til ny stadsarkitekt
Københavns nye stadsarkitekt vil have udviklere til at tage større samfundsansvar
