Region Hovedstaden finder projektchef med fortid hos NCC

Hans Blinkilde, der har arbejdet for NCC i 19 år, skal stå i spidsen for renoveringsprojekter på regionens hospitaler.
Hans Blinkilde skal stå for renovering af regionens hospitaler. | Foto: /ritzau/Torben Åndahl
Hans Blinkilde skal stå for renovering af regionens hospitaler. | Foto: /ritzau/Torben Åndahl

Hans Blinkilde er ansat som ny projektchef i Plan og Byg i Region Hovedstadens Center for Ejendomme (CEJ), hvor han tiltræder 1. marts.

Det oplyser han på Linkedin.

"Jeg kommer til at stå i spidsen for regionens renoveringsprojekter, som skal bringe bygningsstandarden og energieffektiviteten på regionens hospitaler op på et tilsvarende niveau," skriver Hans Blindkilde på Linkedin.

Han kommer fra en stilling hos NCC, hvor han fratrådte i december 2018 efter 19 år i virksomheden. I 15 år frem til sin fratrædelse var han sektionsdirektør med ansvar for forretningsudvikling.

Hans Blinkilde understreger, at han ser frem til at starte på det nye job.

"Jeg glæder mig til samarbejdet med kollegaer i CEJ, samarbejdspartnere på sygehuse og med de rådgivere, entreprenører og leverandører, som skal udføre byggerierne," skriver han.

Sundhedsministeriet sætter milliardprojekt under skærpet tilsyn

Arkitema skal lede 21.600 kvm hospitalbyggeri

MT Højgaard og NCC i spil til hospitalbyggeri for over 2 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også