NCC finder ny direktør i egne rækker

Entreprenørvirksomheden udnævner erfaren mand til at stå i spidsen for NCC Byggeri Vest. Fra nytår får han det samlede ansvar for byggeri og renovering i Jylland, hvor han skal udvikle forretningen.
Mogens Nielsen bliver efter nytår ny direktør for NCC Byggeri Vest. | Foto: PR.
Mogens Nielsen bliver efter nytår ny direktør for NCC Byggeri Vest. | Foto: PR.

Mogens Nielsen bliver ny direktør for et samlet NCC Byggeri Vest og tiltræder stillingen 1. januar 2019. Det oplyser entreprenørvirksomheden i en pressemeddelelse.

Han har hidtil været områdedirektør for NCC Renovering Vest, men nu får han det overordnede ansvar for byggeri og renovering i NCC i Jylland. En opgave, han glæder sig til at komme i gang med.

"Vi har jo det bedst tænkelige udgangspunkt med dygtige og engagerede medarbejdere og med mange gode muligheder i markedet," siger han i meddelelsen.

Mogens Nielsen har allerede lagt flere år af sin karriere i NCC og vendte tidligere i år tilbage til koncernen efter godt fem år som sektionsdirektør hos MT Højgaard.

"Jeg har altid godt kunnet lide kulturen i NCC. Vi er gode til at passe på hinanden, og så har vi en høj faglighed. Sådan er det stadig – tingene skal være i orden. Det er sådan, vi får tilfredse kunder," siger Mogens Nielsen, der er uddannet tømrer og ingeniør.

Han startede sin karriere i byggebranchen i Rasmussen & Schøitz, der siden blev til NCC.

NCC-topchef: Den danske forretning underpræsterer for første gang i flere år

Dansk topchef skal lede NCC Building Nordics 

FB Gruppen opruster med produktionsdirektør fra NCC

NCC henter ny udviklingsdirektør hos MT Højgaard 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også