Ny underdirektør hos Cobblestone hentes hos Deas

Ejendomsforvalteren Deas er blevet en medarbejder mindre, mens konkurrenten i Valby er blevet en rigere.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Ejendomsforvalteren Cobblestone, det tidligere Administrationshuset, med kontor i Valby ansætter 40-årige Thomas Vester som underdirektør.

Det skriver Cobblestone i en pressemeddelelse.

Thomas Vester tiltræder 1. maj i den nyoprettede stilling. Han kommer fra en konkurrenten Deas, hvor han var chef for udvikling i Deas' ledelse.

Cobblestone skriver, at det især er hans kombination af praktisk ledelseserfaring, indsigt i ejendomsmarkedet og evnen til at analysere kundernes behov, der har gjort, at valget er faldet på ham.

"Cobblestone er midt i et strategisk spring, hvor vi gentænker vores mest centrale processer og it-systemer. Samtidig udvikler vi en række nye koncepter for, hvordan relationen kan være mellem administrator, ejere og lejere. Vi skal skabe værdi gennem nærhed, indsigt og servicedesign. Den opgave skal Thomas være med til at løfte," udtaler Rasmus Juul-Nyholm, adm. direktør i Cobblestone, i meddelelsen.

Ud over Thomas Vesters rolle i selskabets strategiske udvikling vil han, i samarbejde med direktør Patrick Kuklinski, også få det daglige ansvar for selskabets foreningsafdeling, der administrerer ejer- og andelsboligforeninger, lyder det.

Den nye profil er uddannet på CBS og har arbejdet med ejendomme i mere end 15 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også