EjendomsWatch

Nedskrivning på ejendom trækker Lauritz-regnskab i minus

Faldende omsætning og en erhvervsejendom på Østerbro præger Lauritz' årsregnskab.

Foto: Lars Krabbe/Ritzau

Auktionshuset Lauritz kommer ud af 2017 med røde regnskabstal.

Selskabets årsrapport, der er offentliggjort torsdag, viser et underskud efter skat på 21 mio. kr. mod et plus på 10,7 mio. året forinden.

Underskuddet skyldes i høj grad nedskrivninger for mere end 23 mio., hvoraf de knap 19 vedrører en ejendom på Rovsinggade på Østerbro i København, som selskabet ejer.

Lauritz går nu aktivt ind i en proces, hvor man håber at sælge ejendommen i løbet af de kommende 12 måneder.

I den forbindelse har man nedskrevet værdien af ejendommen til den forventede salgspris, som altså er væsentligt lavere end den værdi, den hidtil har været bogført til.

Driften bidrager derimod positivt til regnskabet, men ikke så positivt som i 2016.

"Driftsresultatet er ikke tilfredsstillende, og vi har iværksat en række besparelser i januar, som skal få omkostningerne til at matche den lavere omsætning," hedder det i ledelsens kommentarer til regnskabet.

Omsætningen på auktioner er således faldet med 17 pct. sammenlignet med året før.

Det skyldes dog til dels, at man i slutningen af 2016 solgte en stor kunstsamling, og at sammenligningsgrundlaget derfor har været kunstigt højt.

Piller man kunstsamlingen ud af tallene, er omsætningsfaldet på 12 pct.

Lauritz sagde 1. december farvel til administrerede direktør Erik Norberg efter blot fire måneders ansættelse.

Lige nu ledes selskabet af bestyrelsesformand og stifter Bengt Sundström, mens man leder efter en anden og mere permanent løsning.

Det sker samtidig med, at selskabet er i gang med at udarbejde en ny strategi, der tager højde for kundernes stadigt voksende brug af digitale løsninger.

Lauritz.com vil åbne flere auktionshuse i 2017

Auktionshus hemmeligholder millionbyggeri for investorer

Lagerejendom kan koste Lauritz.com stort millionbeløb

Kuldsejlet ejendomssalg udfordrer Lauritz.com  

Mere fra EjendomsWatch

Amerikansk investor køber Coop-butikker for 300 mio. kr.

11 supermarkeder på i alt 13.100 kvm har skiftet hænder i en sale & leaseback-aftale mellem Coop Danmark og amerikanske W.P. Carey. "Norden fortsætter med at være et nøglemarked for W.P. Carey," udtaler amerikanerne, der ser handlen som starten på et langsigtet partnerskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier