EjendomsWatch

Auktionshus hemmeligholder millionbyggeri for investorer

Auktionshuset Lauritz.com holder kortene tæt på kroppen om planerne for et renoveringsprojekt i millionklassen. Investorerne har hverken fået at vide, hvor dyrt det bliver, eller hvordan det skal finansieres.

Ejendommen på Rovsingsgade. | Foto: /ritzau/Lars Krabbe

Auktionshuset Lauritz.com vil ombygge en ejendom på Østerbro for et større millionbeløb, erfarer Berlingske Business. Bygningen er en nedslidt lagerejendom, som skal laves om til et nyt hovedkontor, der også skal kunne bruges som auktionshal, ifølge avisen.

Berlingske har igennem aktindsigt fået adgang til dokumenter, hvor det fremgår, at stort set alt er på plads i forhold til ombygningen, og at man nu kun mangler Københavns Kommunes endelige godkendelse.

Dog er aktionærerne fortsat uvidende om planerne for projektet, hvilket møder kritik hos Dansk Aktionærforening. Her er man ikke ovenud begejstret for, at aktionærerne ikke får at vide, hvad projektet vil koste, eller hvordan det skal finansieres. En kritik, som preller af på auktionshuset, skriver avisen videre.

"Vi mener, at omkostningerne til renovering af vores ejendom er et internt anliggende, som vi derfor ikke ønsker at oplyse," siger Claus Boyesen, finansdirektør hos Lauritz.com, til Berlingske Business.

Samtidigt orienterer han avisen om, at finansieringen af en ombygning ikke nødvendigvis er betinget af, hvorvidt ejendommen bliver solgt eller ej, samt at børsmarkedet vil blive orienteret, når man har besluttet sig endeligt for en finansieringsmodel.

Lagerejendom kan koste Lauritz.com stort millionbeløb 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier