PFA Ejendomme jagter attraktive afkast i provinsen

Pensionsselskabet får fremtidsforskere til at kortlægge Danmarks vækstbyer. Ejendomsdirektør sætter navn på en række sjællandske byer, der kunne være interessante at investere i.
Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme. | Foto: PR
Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme. | Foto: PR

Vækstbyer uden for Aarhus og København er også i kikkerten, når PFA spejder efter nye ejendomsinvesteringer, skriver Nordvestnyt. Michael Bruhn, direktør for PFA Ejendomme, øjner muligheder i flere sjællandske byer.

"Vi kan sagtens forestille os at investere i Holbæk, der har meget at byde på nu, hvis vi kan sikre os et markedskonformt afkast. Køge er også utrolig interessant, og egentlig havde vi allerede gerne været med i Køge. Men vi tror ikke, det er slut i Køge endnu. Og der er også gode muligheder i Roskilde og Taastrup. For år tilbage ville vi ikke skele til Taastrup, men det er interessant, når vi kigger på kalkulationerne i dag. Vi er drevet af afkast," siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme, til Nordvestnyt.

PFA fik først på året Institut for Fremtidsforskning til at identificere 35 vækstbyer i Danmark, og knap halvdelen af dem kigger PFA nærmere på. Det hænger sammen med, at væksten ikke længere kun er knyttet til landets større byer. Identificeringen skete sammen med Industriens Pension, og de to pensionsselskabet har sammen med Thylander Gruppen etableret en særlig fond med fokus på provinsbyer i vækst.

Han vil helst ikke sætte beløb på investeringerne, men indikerer, at mindre enkeltprojekter primært kommer på tale, hvis der også er større projekter i samme by, og de ligger ofte omkring de 100-200 mio. kr.

Pensionskasser: Provinsbyer i vækst slår København og Aarhus på afkast

PFA investerer over 1 mia. kr. i fire nye kollegier

PFA køber hotelprojekt i Hillerød — direktør venter attraktivt afkast

Ni sjællandske erhvervsfolk øjner sikker investering i strøgejendomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også