
Pensionskassen PFA kan glæde sig, at der i sidste uge kom liv i Rambøll-koncernens nye domicil i Esbjerg, som pensionskassen er ejer af.
Men samtidig står PFA Ejendomme med flere tusind kvm tomme erhvervslokaler, som i Willemoesgade har fungeret som domicil hidtil, skriver Jydskevestkysten.
PFA Ejendomme har bedt erhvervsmægleren Colliers om at finde en løsning for ejendommen.
"Lige nu pågår der interne drøftelser, som kan medføre et udbud som salg eller udlejning. Ejendommens beliggenhed er unik, centralt i byen og med en fantastisk udsigt, det er en af Esbjergs mest markante ejendomme og indeholder dermed flere anvendelsesmuligheder nu og i fremtiden," siger Michael Bruhn, adm. direktør i PFA Ejendomme, til avisen.
Også en ejendom på Adgangsvejen har huset Rambøll-ansatte, men står nu tom. Der er tale om en tidligere skattebygning, der ejes af statens ejendomsselskab, Freja, og som ifølge Jydskevestkysten er til salg for 30 mio. kr.
Også Esbjerg-virksomhederne Claus Sørensen, Semco Maritime og Maersk Oil har fået nye kontorhuse de senere år og har efterladt ledige lejemål, fremgår det.
Hotelinvestor trækker sig – partner bliver eneejer
Fakta-stifters boliger oplever stor efterspørgsel i Esbjerg
Mere fra EjendomsWatch
Trecifret millionkøb åbner for boligprojekt: Britisk investor varsler "større pipeline"
Med købet af en flerbrugerejendom vest for København går London-baseret milliardinvestor ind på det nordiske boligmarked. Planen er bl.a. at opføre et trecifret antal nye enheder på matriklen, fortæller investeringsansvarlig til EjendomsWatch og giver udtryk for yderligere sult i Danmark. McDonald’s-koryfæ er sælger.