Investorer vil bygge nyt centralt hotel i Aalborg

Et privat makkerpar vil føje et nyt hotel i Aalborg til den eksisterende portefølje. Placeringen bliver central og skråt overfor konkurrent.
I hjørneejendommen med med poolhal og bar i bunden vil to investorer bygge nyt hotel. | Foto: Google Maps
I hjørneejendommen med med poolhal og bar i bunden vil to investorer bygge nyt hotel. | Foto: Google Maps

Indehaverne af det aalborgensiske Hotel Jomfru Ane vil udvide porteføljen med 100 værelser via et nyt hotel, Aalborg City Hotel, som skal ligge skråt overfor konkurrenten Radisson på adressen Ved Stranden 13.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Det er René Sørensen og Christian Abildgaard, der vil bygge det nye hotel. Her bliver placeringen, som er tæt på et p-hus, der allerede samarbejdes med, og byens udvikling lagt til grund for planerne.

"Aalborg er inde i en rivende udvikling, og det kan vi også mærke på hotellet i Jomfru Ane Gade, og derfor ønsker vi at få nogle flere værelser her i Aalborg og investere i et hotel mere. Placeringen er jo lige så god som Radisson, der ligger der i forvejen," siger René Sørensen, der også mærker øget belægning på det eksisterende hotel, til avisen.

Ejendommen er i øjeblikket opdelt i ejerlejligheder, hvor de to kompagnoner har købt op fra anden etage og opefter. Det giver ca. 3000 kvm, som skal laves til hotel. Hos kommunen har de to søgt om forhåndsgodkendelse ved at indlevere en skitse, og reaktionen har været, at kommunen foreløbigt har "vendt tommelfingeren op ad." Der skal dog indleveres yderligere materiale.

Dansk hotelkæde bygger nyt med 126 værelser i Aalborg

Pensam vil bygge 427 boliger i Aalborg — pensionskassernes nye favorit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også