Lego-families pengetank lander største overskud i fire år

Den ene gren af Lego-familien fik i 2016 et overskud på lige under 200 mio. kr. i investeringsselskabet Kirk Kapital, der bl.a. investerer i ejendomme.
Foto: Rasmus Baaner/Polfoto
Foto: Rasmus Baaner/Polfoto

Lego-familien Kirk Johansen, der i 2007 fik et stort pengebeløb for at afgive sit ejerskab af legetøjskoncernen Lego til den anden gren af familien, Kirk Kristiansen, leverer i 2016 et overskud på 198 mio. kr. i sit private investeringsselskab Kirk Kapital. Det er det største plus i fire år, skriver Børsen.

Egenkapitalen i Kirk Kapital, der bl..a investerer i ejendomme, fly og skibe, var med udgangen af 2016 på 4,6 mia. kr., og sammenholdt med det svarer overskuddet kun til en forrentning på få pct.

Det fremgår ikke, hvordan ejendomsaktiviteterne har udviklet sig i 2016, bortset fra oplysningen om, at Kirk Kapital til næste år rykker til nyt domicil på Vejle Havn, tegnet af kunsteren Olafur Eliasson.

Det er ikke lykkedes Børsen at få en kommentar fra Kirk Kapital, hvor tidligere partner i kapitalfonden Nordic Capital Kim Gulstad netop har afløst Bjarne Ammitzbøll som adm. direktør.

Ud af årets overskud udbetales 45 mio. kr. i udbytte til ejerne, Gunhold Kirk Johansen og hendes tre sønner Casper, Morten og Anders Kirk Johansen, fremgår det.

Lego-arving investerer i Vejle med PFA som partner

Gods trækker Lego-arvings selskab i minus

Lego-arving er langsigtet ejer af 900 lejemål i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også