Lego-arving smider konkursramt ejendomschef ud af sine selskaber

Anders Kirk Johansen har taget konsekvensen af ejendomsfirmaet Inter Gruppens konkurs og smidt chefen ud af bestyrelsen i sine selskaber.
Foto: Rasmus Baaner/Polfoto
Foto: Rasmus Baaner/Polfoto

En ulykke kommer sjældent alene, må Michael A. Christensen sande. For få dage siden gik hans selskab, Inter Gruppen, konkurs, og nu har Lego-arvingen Anders Kirk Johansen, der var aktionær i selskabet, smidt ham ud af bestyrelserne i sine selskaber. Det skriver Børsen.

Ifølge avisen er Michael A. Christensen nu fortid i Anders Kirk Johansens selskaber. Her har han ellers tidligere siddet i bestyrelsen i fem af Lego-arvingens selskaber, og de to skulle også have været gode venner.

"Jeg bekræfter, at jeg udtræder, så der ikke er personsammenfald omkring mig og konkursen i Inter Gruppen," skriver Michael A. Christensen i en sms til avisen.

Det har drejet sig om bestyrelsesposter i Anders Kirk Johansens pengetank A. Kirk, A. Kirk Ejendomme, A. Kirk Agro, A. Kirk International og A. Kirk International.

Blev kvalt i vækstforsøg

Som EjendomsWatch skrev i sidste uge, var årsagen til konkursen af Inter Gruppen, at selskabet havde gabt over for meget.

Det var et ønske om at vokse hurtigt, der gjorde, at selskabet knækkede nakken på tre sjællandske projekter, da man ikke havde kapitalen til at tage risikoen. Dertil kommer ifølge Michael A. Christensen en manglende vilje til at samarbejde hos specielt en af selskabets banker.

Anders Kirk Johansen, der er oldebarn til grundlæggeren af Lego, ejede 15 pct. af virksomheden. Han skrev i en mail til Børsen, at han er ganske uforstående og uvidende om årsagen til konkursen.

"Det er både trist og ærgerligt, hvordan det kan gå så galt for et ellers veldrevet selskab," lød det i mailen fra Anders Kirk Johansen til avisen.

Lego-arvings ejendomsselskab går konkurs

Lego-arving investerer i Vejle med PFA som partner

Lego-arving planter penge i Vejle-ejendom

Gods trækker Lego-arvings selskab i minus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også