Realdania vil bygge ældreboliger med PKA og udvikler

Realdania har sammen med PKA og FB Gruppen indgået et samarbejde om at bygge bofællesskaber til ældre.
Foto: Polfoto Ole Lind
Foto: Polfoto Ole Lind

Realdania har indgået et samarbejde med PKA og FB Gruppen om at bygge bofællesskaber til ældre. Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Realdania mener, at markedet markedet er parat til flere ældreboligfællesskaber. I øjeblikket har Danmark i øjeblikket 7000 af disse boliger, mens der er en venteliste på 8400. Det fremgår ikke, hvor mange boliger samarbejdet skal udmønte sig i.

Partnerskabet er en del af projektet, Realdania kalder 'Rum og fællesskaber for ældre', og en del af projektet indebærer udvikling af nye seniorbofællesskaber gennem partnerskaber med private aktører og den almene boligsektor. Ældreboligbofællesskaber skal forbedre livet på flere punkter, blandt andet i forhold til at ældre føler sig ensomme.

"Vi kan se, at der generelt er et stort behov for flere seniorbofællesskaber. Dels har mange lyst til denne boform, og dels ved vi, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Derfor ønsker vi sammen med andre parter at være med til at kickstarte markedet og udvikle nye gode bofællesskaber med plads til mangfoldighed. Det gælder også den gruppe, der har en lavere indtægt, og som på det private marked i dag typisk ikke har adgang til denne type bolig," udtaler Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, i meddelelsen.

Realdania er en velgørende fond, der støtter blandt andet bygningsprojekter, og fonden har afsat 52 mio. kr. til det nye initiativ. PKA er administrator for tre pensionskasse og har investeret 17,8 mia. kr. i danske ejendomme. Udvikleren FB Gruppen opererer hovedsageligt i Storkøbenhavn, og forventer at færdiggøre 500 boliger i 2017.

NCC bygger boliger til blinde og svagtseende for 188 mio. kr.

Svendborg bygger hel by til demente

Strandvejskloster bliver til almene ældreboliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også