Salget af 100.000 kvm herregård trækker ud

Fristen for salget af herregården Visborggaard ved Hadsund er blevet forlænget. Usikkerhed om, hvad man som køber må bruge ejendommen til, er årsag.
Foto: Bostedet Visborggaard.
Foto: Bostedet Visborggaard.

På grund af usikkerhed omkring, hvad man som køber kan bruge herregården Visborggaard ved Hadsund til, har Region Nordjylland, der er sælger, nu forlænget købsfristen. Det skriver Randers Amtsavis.

Fristen var egentlig midt i januar, men hedder nu 1. marts, fordi der kort før jul kom en afklaring omkring, hvilke aktiviteter en køber af herregården kan forvente at have, skriver avisen.

"Den usikkerhed, som tilbudgiverne med rette har kunnet have, har vi forsøgt at mindske. Vi har i vores udbudsmateriale forsøgt at indsnævre og definere, hvilke aktiviteter vi accepterer på stedet. I princippet accepterer man ikke forbehold. Men vi kan jo ikke sælge Visborggaard til nogen, som så ikke kan bruge stedet til det, de tror, de skal," siger sælger af herregården Niels Christian Sloth til Randers Amtsavis.

Han er kontorchef for bygniger og anlæg ved Region Nordjylland,

Derfor har man på møder mellem Region Nordjylland, Mariagerfjord Kommune og Erhvervsstyrelsen udarbejdet nogle supplerende oplysninger til tilbudsmaterialet. Niels Christian Sloth håber, at der på grund af de nye klare retningslinjer vil komme flere købstilbud, skriver avisen videre.

Visborggaard ligger uden for byen Visborg ved Hadsund. Herregården tæller 4334 kvm bolig og 96210 kvm udendørsarealer.

Stedet daterer tilbage til 1500-tallet, og er underlagt fredninger på grund af dele af bygningens alder. Herregården har siden 1932 fungeret som bosted for sindslidende voksne, skriver avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også