Mæglere: Handelsaktivitet stiger "væsentligt"

Boligsegmentet blev trængt i baggrunden af bl.a. logistik, hvad angår transaktionsvolumen i februar, lyder det fra nyt mæglersamarbejde.
Niams trecifrede millionkøb af det tidligere Canon-domicil i Søborg var en af de større ejendomstransaktioner, der blev offentliggjort i februar. | Foto: PR / Cushman & Wakefield Red
Niams trecifrede millionkøb af det tidligere Canon-domicil i Søborg var en af de større ejendomstransaktioner, der blev offentliggjort i februar. | Foto: PR / Cushman & Wakefield Red

Årets anden måned på markedet for erhvervsejendomme bød på en samlet transaktionsvolumen på knap 4 mia. kr.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Erhvervsmæglernes Branchedata.

”Dermed er aktiviteten for handler steget væsentligt siden januar,” lyder det.

Der er således tale om mere end en fordobling sammenlignet med januar, hvor volumen lå nede i 1,7 mia. kr.

I modsætning til data fra 2023, der viste, at boliger var det mest handlede ejendomssegment, er det i februar industri og logistik samt kontor, der med hhv. 45 og 37 pct. lagde sig i teten. Boligandelen lyder på 17 pct.

Hvor de danske investorer i årets første måned sad tungt på markedet med 90 pct. af volumen, lå de nationale aktørers andel blot på 28 pct. i februar.

Tallene er baseret på en koordineret opgørelse blandt en række danske erhvervsmæglere, der i begyndelsen af året annoncerede, at man ønskede at skabe en mere retvisende transaktionsvolumen og ensartet sammenligningsgrundlag.

Indledningsvis er CBRE, Colliers, EDC Poul Erick Bech, Engel & Völkers, Newsec, Nordicals og Savills med i samarbejdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også