Nyt mæglersamarbejde skal levere fælles transaktionsdata hver måned

Fremover vil mæglerne være i stand til at lave analyser på baggrund af en samlet offentliggørelse af transaktionsdata fra alle samarbejdspartnere.
Chefparade hos Colliers: Fra venstre Jacob Lund fra Savills, Poul Erik Bech fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, Carsten Gørtz Petersen fra Colliers, Per Weinreich fra CBRE og Erik Andresen fra Nordicals. | Foto: PR / Colliers
Chefparade hos Colliers: Fra venstre Jacob Lund fra Savills, Poul Erik Bech fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, Carsten Gørtz Petersen fra Colliers, Per Weinreich fra CBRE og Erik Andresen fra Nordicals. | Foto: PR / Colliers

En række af landets store erhvervsmæglere er som omtalt af EjendomsWatch onsdag gået sammen i et nyt samarbejde. Det skal på tværs koordinere transaktionsdata inden for erhvervs- og investeringsejendomme i Danmark, fortæller parterne på et pressemøde på Colliers’ hovedkontor i København torsdag.

Det nye samarbejde, Erhvervsmæglernes Branchedata, består foreløbigt af CBRE, Colliers, EDC Poul Erick Bech, Engel & Völkers, Newsec, Nordicals og Savills, og vil fremover samle selskabernes data for transaktioner og offentliggøre dem.

”Vi vil gerne minimere risikoen for misvisende data over for investorer, mæglere og medier,” siger Colliers-direktør Troels Larsen.

Helt konkret vil aktørerne hver måned indsende transaktionsdata fra de involverede rådgivere til en datagruppe, som består af 1-2 analytikere fra hver mægler, og derefter vil de offentliggøre de samlede data en gang om måneden, hvert kvartal og årligt.

Transaktionsdata fra samarbejdet vil være markeret med et nyt logo for Erhvervsmæglernes Branchedata og skal agere som en form for kvalitetsstempel. 

Samarbejdspartnerne har valgt at frasortere ejendomme som eksempelvis interne handler, landbrugsejendomme, spildevandsanlæg og vindmøller, da man mener, at de ikke repræsentere reel aktivitet på investeringsmarkedet. De transaktioner, som mæglerne ikke har adgang til, vil hentes via offentlige registre.

Erhvervsmæglerne kan derefter lave selvstændige analyser og budskaber på baggrund af det fælles datagrundlag.

Fra mæglerne lyder det, at den fælles indsats vil skabe en mere retvisende transaktionsvolumen og ensartet sammenligningsgrundlag, hvor parterne hidtil har offentliggjort data hver for sig – med store udsving i tallene til følge.

Baggrunden for det nye samarbejde bunder i, at mæglerkæderne indtil nu hver især har offentliggjort transaktionstal, hvor volumen har været vidt forskellig og er blevet offentliggjort på forskellige tidspunkter. 

Det har ifølge mæglerne medført, at de offentliggørelser, der har været ude først eller har haft den største volumen, ofte har fået mest opmærksomhed, fremfor de mest retvisende.

Det kan i værste fald være vildledende over for investorer, lyder det fra samarbejdspartnerne, der også vil have fokus på at mindske risikoen for at bringe fortrolige kundedata eller detaljer. 

I perioden 28. december 2022 til 8. marts 2023 har de førnævnte samarbejdspartnere samt Cushman & Wakefield Red og dataleverandørerne Resights og Redata offentliggjort transaktioner for fra alt mellem 75-114 mia. kr.

Derfor lyder der også en invitation fra de involverede til andre erhvervsmæglere om at deltage i samarbejdet, lyder det fra erhvervsmæglerne, der har været i dialog med mæglerfirmaet Cushman & Wakefield Red, som ikke har ønsket at deltage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også