City Apartment har penge i klemme hos dømt hashsmugler

Det familieejede ejendomsselskab har taget pant i bolig i Nordsjælland til fire procent i rente, skriver Insidebusiness. Ejer afviser at udtale sig.
Københavnske boliger er det primære fokus for det familieejede ejendomsselskab City Apartment, bl.a. her i Puggaardsgade. | Foto: Google
Københavnske boliger er det primære fokus for det familieejede ejendomsselskab City Apartment, bl.a. her i Puggaardsgade. | Foto: Google

Ejendomsselskabet City Apartment kan udvide rækken af uheldige sager, denne gang med en dømt hashsmugler, skriver mediet Insidebusiness.

Det beskriver, hvordan ejendomsselskabet har penge i klemme hos den 34-årige Rasmus Peter Kristensen, der angives at have en relation til rockerklubben Hells Angells og som for kort tid siden er idømt syv års fængsel for bl.a. indsmugling af hash.

Selskabet, der i sin tid blev stiftet af Svend Petersen og i dag drives af sønnen Rolf Petersen, har ikke villet udtale sig om baggrunden for mellemværendet, men City Apartment har ifølge Insidebusiness taget pant på 6,1 mio. kr. i en villa i Nordsjælland, som den nu dømte står som medejer af, viser tingbogen.

City Apartment har tidligere været opkøbsemne for tyske Patrizia og amerikanske Blackstone. Desuden har selskabet påkaldt sig negativ opmærksomhed efter tvister med lejere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også