AKF sælger 76 boliger til ejendomsfond: "Sjældent vi sælger fra"

Tocifret antal boliger i Roskilde-bydel er kommet på nye hænder i en handel mellem AKF på sælgersiden og udbyderen af ejendomsinvesteringsprojekter Core Property Management på købersiden.
Små 8000 kvm boliger har skiftet hænder i en handel formidlet af Cushman & Wakefield Red. | Foto: PR / Cushman Wakefield Red
Små 8000 kvm boliger har skiftet hænder i en handel formidlet af Cushman & Wakefield Red. | Foto: PR / Cushman Wakefield Red

Erhvervsmægleren Cushman & Wakefield Red har bistået med salget af 76 boliger i Trekroner, som ligger i Roskilde Kommune. Det oplyser mægleren i en pressemeddelelse, der ikke røber pris.

Sælger er ejendomsinvestoren AKF, mens det er udbyderen af ejendomsinvesteringsprojekter Core Property Management, som køber til ejendomsfonden Core Property XI, der med opkøbet sender porteføljen op på små 3,8 mia. kr., fremgår det.

”Lejlighederne i Trekroner passer fint ind i ejendomsfondens strategi med både placering, høj byggekvalitet og en effektiv lejlighedsindretning. AKF har gjort et godt arbejde med dette byggeri,” udtaler Niels Lorentz Nielsen, adm. direktør i Core Property Management og uddyber samtidig, at det er fondens sidste opkøb.

Handlen omfatter ejerlejligheder i varierende størrelse og har et samlet boligareal på 7889 kvm med 88 kvm erhverv.

”Det er sjældent, vi sælger ejendomme fra vores portefølje, men efter et godt, konstruktivt forløb med Core Property Management og deres rådgivere er vi stolte over denne handel,” lyder det fra Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.

Foruden Cushman & Wakefield Red har Winsløw Advokatpartnerselskab bistået med handlen, fremgår det af meddelelsen.

Onsdagens noter: Core Property, Slagelse, Colliers, Allerød, Hellebæk, Ento Labs, pris

Købmandsfond kaster sig over Valby-projekt til 400 mio. kr.

”Meget tilfredsstillende”: AKF opjusterer forventninger efter halvår med rekordtal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også