Danica-direktør ser rystet marked frygte krise

Onsdag måtte den britiske centralbank gribe ind for at sikre finansiel stabilitet.
De finansielle markeder er lidt rystede, siger investeringsdirektør Poul Kobberup fra Danica Pension om de senested dages uro i Storbritannien. | Foto: PR/Danica
De finansielle markeder er lidt rystede, siger investeringsdirektør Poul Kobberup fra Danica Pension om de senested dages uro i Storbritannien. | Foto: PR/Danica

Der har de seneste dage hersket stor uro på de finansielle markeder i Storbritannien, efter at landets regering har præsenteret en ufinansieret hjælpepakke på 1400 mia. kr.

Renterne på landets statsobligationer er pisket op, og samtidig er pundet blevet svækket. Hos Danica ser investeringsdirektør Poul Kobberup et meget uroligt marked.

“Jeg tror simpelthen, man er et sted nu, hvor de finansielle markeder er lidt rystede, og at det kan udvikle sig til noget finansielt kriseagtigt. Derfor er den engelske centralbank på dupperne,” siger han til Børsen.

Onsdag følte Bank of England – den britiske nationalbank – sig nødsaget til at gribe ind efter flere dage med uro på de finansielle markeder. Onsdag fik Bank of England nok. Nationalbanken annoncerede, at den vil opkøbe britiske statsobligationer for at genskabe stabilitet.

Hos Maj Invest påpeger. adm direktør Jeppe Christiansen over for Børsen, at udviklingen på finansmarkederne bare viser, at der ikke er nogen ”free lunch” for politikerne, når man bruger mange penge og kører med et solidt statsunderskud.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Professor: Den nuværende krise bliver værre end coronakrisen

Nordicals spår at opbremsning i markedet bliver kortvarig

Styrtdyk i byggeriet: Spejder langt efter nye ordrer

NPV udskyder storstilet Vejle-projekt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også