Fast Ejendom opskriver dagsværdien og opjusterer

Samlet udgør dagsværdien af ejendommene inklusive projektejendomme nu over 1,2 mia. kr.
Ejendomsselskabet Fast Ejendom har Torben Schultz som adm. direktør. | Foto: PR / Fast Ejendom
Ejendomsselskabet Fast Ejendom har Torben Schultz som adm. direktør. | Foto: PR / Fast Ejendom
AF MARKETWIRE

Fast Ejendom har på baggrund af en ny vurdering valgt at opskrive værdien af sine ejendomme, og på den baggrund opjusterer selskabet også sine forventninger.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Selskabets ejendomsportefølje opskrives i værdi med 91,1 mio. kr. og samtidig ventes resultatet før skat nu at lande i 142 mio. kr. i 2022.

I forbindelse med halvårsregnskabet, offentliggjort i august, forventede Fast Ejendom et resultat før skat på 51 mio. kr. I 2021 var resultatet på denne post på 110,2 mio. kr.

”Den stærke efterspørgsel på lager- og logistiklejemål, med deraf afledte stigende lejeniveauer, er fortsat ind i tredje kvartal. Tilsvarende opleves en lignende situation, om end i mindre udtalt grad, på selskabets kontorejendomme, hvor selskabet har kunne realisere højere lejeniveauer end oprindeligt forventet,” hedder det.

”Den stærke udlejningssituation har foranlediget selskabet til sammen med en valuar at foretage en nærmere gennemgang af ejendomsporteføljen særligt med henblik på at vurdere aktuelle markedslejeniveauer og afkastkrav på selskabets ejendomme.”

Efter opskrivningen er dagsværdien af Fast Ejendoms portefølje nu sat til 1269,6 mio. kr.

Forventningen til den primære drift før værdireguleringer lyder fortsat på 34 mio. kr. Det samme gør buddet om en pengestrøm fra driften på 20 mio. kr.

Udlejningsgraden ses være på 84-85 pct. i 2022.

Bestyrelse skal betale ”usædvanligt” honorar tilbage til ejendomsfond

Milliard-pipeline giver optimisme hos Hoffmann: ”Mange nye spændende kunder”

Fast Ejendom opfører 96 lejligheder i Ballerup

Redegørelse viser kritisable forhold i fond: Aftaler med far og søn kan være ugyldige

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også