Europa står lige nu over for en massiv energikrise, som forårsager store stigninger i gas- og elpriserne.

Det får inflationen til at stige yderligere. Nykredit ser nu en gennemsnitslige inflation til 7,5 pct. i år og 3,9 pct. i 2023.

”Dansk inflation bliver ved med at stige mere end ventet,” skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, i en analyse.

Faldende olie- og råvarepriser er ikke nok til at modgå de kraftige stigninger på el og gas. Oliepriserne er faldet fra 130 dollar per tønde i juni til 101 dollar per tønde mandag. Nykredits cheføkonom påpeger dog, at det er med til at lette en del af inflationspresset.

Inflationen var på 8,7 pct. i juli, hvilket er det højeste niveau siden februar 1983. Den nuværende gaskrise spænder også til, da den er med til at løfte elpriserne i vejret. Siden juni er engrosprisen på naturgas steget fra cirka 78 euro per MWh til 300 euro per MWh.

”En stigning, der vil sive ud i forbrugerpriserne i de kommende måneder,” skriver Palle Sørensen.

Prisen på el er indtil videre steget fra cirka 1000 kr. per MWh i starten af juni til senest 4100 kr. per MWh.

Nykredit-cheføkonomen påpeger, at energipriserne ventes at give et nedadgående bidrag til inflationen, når vi når et år frem. Der ventes også fokus på løndannelsen, da der kommer flere store overenskomstforhandlinger i 2023.

Derudover vil inflationen ifølge Palle Sørensen også påvirke lejepriserne i starten af 2023. Udlejningsboliger, som er nettoprisreguleret, vil stige. Men regeringen har foreslået og fundet flertal for, at huslejen kun må stige 4 pct. årligt de næste to år. Det er dog ikke sikkert, at det går igennem, da der kan nå at blive udskrevet valg, inden forslaget bliver vedtaget i folketinget, påpeger han.

Klumme: Huslejereguleringens største vindere bor i de største boliger

Politisk aftale på plads om huslejeloft

MT Højgaard-topchef: Prispres udhuler indtjeningen

Huslejeloft møder blandede følelser: ”Statsstyring” og ”uhørt”