Det bliver et regulært tilløbsstykke, når ejendomsbranchens teknologi- og innovationsnetværk Proptech Denmark åbner dørene til sit stort anlagte Proptech Symposium 16. maj.
Kun få billetter er tilbage, oplyser arrangøren, der allerede har tilsagn fra over 60 virksomheder.
En af hovedtalerne er Antony Slumbers, medstifter af Real Innovation Academy, der vil gøre deltagerne klogere på, hvordan teknologien vil forandre ejendomsbranchen som vi kender den.
Herefter følger en paneldebat, hvor bl.a. Mats Klein fra Orange Capital Partners og Lone Feifer fra Velux vil tale klimaløsninger.
En hovedtaler over middag er Mikkel Bülow-Lehnsby, grundlægger af Nrep, der vil tale om vejen til klimaneutralitet i 2028, mens en anden paneldebat fokuserer på nye forretningsmodeller og bl.a. har Rikke Lykke, topchef i Deas, og Johannes Nussbaum fra Art-Invest Real Estate som deltagere.
Hele talerlisten, der stadig opdateres, ser sådan ud:
Michael Ambjørn, adm. direktør, Proptech Denmark
Antony Slumbers, medstifter af Real Innovation Academy
Mathis Grimstad, adm. direktør, Stor-Oslo Eiendom
Hannah Prideaux, principal, Sustainable Future Venture
Rasmus Nørgaard, grundlægger af Home.Earth
Mikkel Lyngbo Nielsen, vice president og chef for ejendomme, Ericsson
Rikke Lykke, koncernchef, Deas Group
Johannes Nußbaum, chef for innovation, Art-Invest Real Estate
Michael Beckerman, adm. direktør, CREtech
Mikkel Bulöw-Lehnsby, formand og medstifter af Nrep
Mads Pihl Sørensen, president, Yavica (sponsor)
Julian Carey, adm. direktør, Industrials REIT
Nikolas Samios, medgrundlægger, managing partner, Proptech1
Mats Klein, director, Residential, Orange Capital Partners
Lone Feifer, director, Velux
Klara Ritter, investment manager, nordisk chef, Proptech 1
Menno Lammers, grundlægger og facilitator, Proptech for Good
Sebastian Peck, partner, Kompas VC
Magnus Svantegård, partner, Stronghold Invest
Ilkka Tomperi, koncerndirektør, ejendomsudvikling, YIT
EjendomsWatch er mediepartner for konferencen, der kan læses mere om via dette link.
Innovationschef savner brobygning mellem startups og etablerede spiller
Ejendomschef: Den hybride arbejdsplads skaber kaos, og proptech er altafgørende
”Er du ikke en fuldt digitaliseret virksomhed vil du ikke overleve”