Byggetilladelse i Vejle: NPV klar med plan for omdiskuteret byggeri

Efter at byggetilladelsen netop er kommet i hus, er ejendomsudvikleren NPV nu klar med en plan for, hvor mange boliger det omdiskuterede byggeri på Posthusgrunden i Vejle skal indeholde.
NPV vil etablere mindst 63 boliger på Posthusgrunden i Vejle. | Foto: PR / NPV
NPV vil etablere mindst 63 boliger på Posthusgrunden i Vejle. | Foto: PR / NPV

Vejle Kommune har netop givet NPV tilladelse til at etablere en 6600 kvm stor ejendom med 63 nye boliger på Posthusgrunden i Vejle. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

”Det er et stort skridt på vejen, at vi nu har den første tilladelse på plads. Vi er glade for at være kommet så langt, for det har været et meget langt forløb gennem 10 år. Men nu kan vi vinge den del af for det første byggeri, og det har også en stor signalværdi, siger Kim Lang Sørensen, partner og direktør i NPV til Vejle Amts Folkeblad.

Udover ovenstående bygning, hvis boliger efter planen sættes til salg i august i år, vil NPV opføre endnu en ejendom, som ifølge mediets oplysninger er godkendt til syv etager.

Byggeriet på Posthusgrunden har som direktør Kim Lang Sørensen nævner været længe undervejs og med mange bump på vejen.

Bl.a. blev kommunens borgmester sidste år truet med politisag for ikke at have efterlevet en byrådsbeslutning fra 2019 om, at Vejle Kommune skulle forsøge at sikre sig grunden fra de tidligere ejere.

NPV får problemfyldt projekt godkendt med færre butikker

Byrådsflertal pønser på at stoppe NPV-projekt i Vejle

Omblæst NPV-projekt i Vejle er tilbage på sporet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også