Illums Bolighus rykker ind på tre etager i Lyngby Storcenter

Med målet om at nå en særlig kundegruppe åbner Illums Bolighus i april 2023 kædens næststørste flagskibsbutik i Danmark. Den kommer til at brede sig på 4500 kvm fordelt på tre etager.
Illums Bolighus åbner til april 2023 i Lyngby Storcenter og bliver ifølge topchef et "anker" i centret. | Foto: PR / Danske Shoppingcentre
Illums Bolighus åbner til april 2023 i Lyngby Storcenter og bliver ifølge topchef et "anker" i centret. | Foto: PR / Danske Shoppingcentre

Lyngby Storcenter kan til april næste år byde velkommen til Illums Bolighus, som åbner en flagship store fordelt på tre etager. Det oplyser Danske Shoppingcentre, som ejer Lyngby Storcenter, i en pressemeddelelse.

Målet er at tiltrække møbel-, design- og modeentusiaster fra især Nordsjælland.

”Vi er meget glade for og stolte af, at Illums Bolighus åbner i Lyngby Storcenter. Illums Bolighus har i næsten 100 år været en del af dansk kultur, og for mange danskere såvel som udenlandske turister er bolighuset en vigtig institution,” lyder det fra Casper Didriksen von der Ahé, center manager i Lyngby Storcenter.

Han kalder den nye butik et decideret anker i centret.

Den 4500 kvm store butik bliver landets næststørste Illums Bolighus-butik, hvoraf den største ligger på Amagertorv i København.

”Illums Bolighus har en betydelig kundegruppe i det nordsjællandske. Bolighuset har haft stor succes på Lyngby Hovedgade gennem en årrække, men kunderne har forespurgt på et øget sortiment – og dette bliver nu muligt,” udtaler Henrik Ypkendanz, adm. direktør i Illums Bolighus.

Topchefen henviser til, at salgsarealerne med den nye butik øges markant fra de nuværende 700 kvm i den nuværende butik på Lyngby Hovedgade.

”Det er vores ambition at eje og drive landets bedste shoppingcentre, og med integrationen af Illums Bolighus i Lyngby Storcenter tager vi endnu et vigtigt skridt på vejen,” lyder det fra Jesper Faurholdt, adm. direktør i Danske Shoppingcentre.

Selskabet Danske Shoppingcentre er et partnerskab mellem ATP Ejendomme og Danica Ejendomsselskab, og blev etableret i 2018. Ifølge meddelelsen ejer selskabet 18 shoppingcentre i Danmark.

Sådan vil Lille Torv i Lyngby Storcenter efter planen tage sig ud i 2023. | Foto: PR / Danske Shoppingcentre
Sådan vil Lille Torv i Lyngby Storcenter efter planen tage sig ud i 2023. | Foto: PR / Danske Shoppingcentre

Danske Shoppingcentre får lynladestandere ved alle sine butikscentre

Shoppingcenter-ejer melder om niveau som før corona i Skandinavien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også