Koncenton og KPC i samarbejde om 133 nye boliger i Glostrup – flere projekter er på vej

Den aarhusianske ejendomsinvestor indgår aftale om at investere i boligprojektet Smedegaarden vest for København. Flere projekter er på tegnebrættet, lyder det.
Visualisering af projektet Smedegaarden, som efter planen skal stå klar til at byde de første beboere velkommen i miden af 2024. | Foto: PR / Koncenton
Visualisering af projektet Smedegaarden, som efter planen skal stå klar til at byde de første beboere velkommen i miden af 2024. | Foto: PR / Koncenton

Udbyderen af investeringsprojekter til ejendomme Koncenton har sammen med entreprenørkoncernen KPC indgået aftale om at investere i 133 nye boliger i Glostrup vest for København. Det fremgår af en pressemeddelelse, der ikke afslører projektsummen.

”Koncenton har etableret sig som en af de helt store spillere på det professionelle ejendomsmarked i Danmark. De har store krav til både processen og produktet, så vi er naturligvis stolte af, at Koncenton endnu engang viser os tillid som samarbejdspartner,” udtaler Jesper Jørgensen, adm. direktør i KPC Ejendomsudvikling.

Han henviser til, at projektet i Glostrup er femte handel mellem de to parter i løbet af få år.

”Vi værdsætter samarbejdet og ser frem til at styrke det i de kommende år. Ejendommen bliver placeret i et meget interessant vækstområde med høj lejerefterspørgsel og stærke fremtidsperspektiver,” lyder det fra Anders Bangsgaard, ejendomsdirektør i Koncenton.

Smedegaarden bliver certificeret DGNB-Guld og fordeler sig på 11.000 kvm.

Ifølge meddelelsen har grunden indtil nu været familieejet og været benyttet til produktion af brandbiler.

”Vi kunne vise sælger en solid track record med Koncenton, som var med til at skabe komfort om, at vi var den rigtige køberkonstellation,” udtaler Jesper Jørgensen fra KPC om årsagen til, at købet af sket uden om traditionelle salgskanaler.

Første spadestik til byggeriet forventes i sommeren 2022, og første etape står efter planen færdig og klar til indflytning i 2024.

Smedegaarden er tegnet af Sweco Architects, og Aarhus-baserede Raundahl & Moesby er totalentreprenør på byggeriet.

Koncenton køber 240 boliger i Odense af AG Gruppen

Koncenton vil ”trykke hårdt på speederen”: Sætter 10 milliarder af til seniorboliger

Jysk duo vil årligt opføre op imod 500 boliger til egen portefølje

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også