Skrantende boligfond udløser bøn til lokalpolitikere: Det haster med en løsning

Bestyrelsen i Frederiksberg Boligfond, som ejer 19 ejendomme med ca. 5000 beboere, har travlt med at finde en løsning på fondens dårlige økonomi. "Hverken vi eller kreditorerne kan vente til det nye år," lyder det fra lejerrepræsentanter. (Opdateret)
Den Sønderjyske By på Frederiksberg, som er en af de 19 ejendomme i Frederiksberg Boligfonds portefølje. | Foto: PR/Frederiksberg Boligfond
Den Sønderjyske By på Frederiksberg, som er en af de 19 ejendomme i Frederiksberg Boligfonds portefølje. | Foto: PR/Frederiksberg Boligfond

"Vi vil bede jer om at komme i arbejdstøjet øjeblikkeligt og få gang i redningen af Frederiksberg Boligfond."

Sådan lyder det i et debatindlæg i lokalavisen Frederiksbergliv. Det står med fondens bestyrelse som afsender og er rettet til den netop valgte kommunalbestyrelse i Frederiksberg Kommune. Men bag indlægget står imidlertid kun repræsentanter for lejerne, oplyser fondens formand Flemming Brank til EjendomsWatch.

Tiden har afgørende betydning, og hverken bestyrelsen eller kreditorerne kan vente til det nye år, hvor den nye kommunalbestyrelse tiltræder, pointeres der i debatindlægget.

I september i år skrev EjendomWatch, at økonomiudvalget i Frederiksberg Kommune, magistraten, havde besluttet at indgå i en dialog med fonden om at finde en varig løsning, men dette er der endnu ikke kommet noget konkret ud af.

Boligfondens bestyrelse slår fast, at den regner med at finde bud på løsninger, som ikke indebærer et frasalg af nogen af fondens 19 ejendomme.

Derudover foreslår man at invitere bankerne med til forhandlingerne.

(Artikel opdateret 29. november med oplysning om afsender af debatindlægget.)

Omstridt boligfond efter markant fremgang: "Vi er stadig økonomisk udfordret" 

Presset boligfond arbejder på milliardsalg til PFA: "Vi har en bred vifte af muligheder"

Kommune kommer presset boligfond til hjælp – vil ophæve omstridt forkøbsret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også