Erhvervsstyrelsen, der står for tilsynet med erhvervsdrivende fonde, har anmodet om en redegørelse fra Drost Fonden, der gennem en årrække har overført millionbeløb til ejendomsadvokaterne Torben og Morten Heding Andersen.

Styrelsen har fundet, at betalingerne til de to advokater, der er far og søn, har en størrelse og karakter, der påkræver en kontrol fra tilsynets side. Det viser en aktindsigt, som EjendomsWatch har fået.

”Kontrollen vedrører foreløbigt 1) vederlag til fondens bestyrelse, 2) transaktioner med nærtstående parter og 3) ledelsesforhold i fonden,” skriver Erhvervsstyrelsen til Drost Fonden i et brev, der er dateret 21. december 2020.

Morten og Torben Heding Andersen har som partnere i Advokaterne Arup & Hvidt siddet i Drost Fondens bestyrelse og direktion, samtidig med at de har leveret forskellige ejendomsrelaterede ydelser til fonden.

EjendomsWatch har stillet en række spørgsmål om Erhvervsstyrelsens redegørelse til Morten Heding Andersen, der i dag er adm. direktør og bestyrelsesmedlem i Drost Fonden, efter han overtog posterne fra sin far i henholdsvis 2017 og 2018.

Direktøren afviser på vegne af fonden at kommentere den konkrete dialog med tilsynet, men udtaler generelt, at ”Drost Fonden er glad for den positive dialog med Erhvervsstyrelsen.”

”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at enhver handling i Drost Fonden har haft til hensigt at forbedre fondens økonomi, udvikling og sikre en optimering af Drost Fondens ejendomsportefølje. Hvis der i den forbindelse er sket fejl, så rettes disse naturligvis,” skriver Morten Heding Andersen på vegne af fonden til EjendomsWatch.

Skal være på markedsvilkår

Styrelsen påpeger i sit brev til Drost Fonden, at der i årsrapporterne for 2017-2019 er beskrevet ”transaktioner med nærtstående parter” for små 25 mio. kr. Det drejer sig om overførsler til selskaberne Advokat Torben Heding Andersen og Arup & Hvidt Advokatpartnerselskab, der er ejet af far og søn.

”Det fremgår endvidere af årsrapporterne, at Arup & Hvidt Advokatpartnerselskab gennem alle tre år har været administrator for fonden,” skriver styrelsen.

Erhvervsstyrelsen beder Drost Fonden om at ”redegøre for arten og omfanget af arbejdet,” som er udført af de to selskaber, samt at ”dokumentere, at administrationsaftalen er indgået på markedsmæssige vilkår, herunder dokumentere i hvilket omfang aftalen har været konkurrenceudsat.”

Morten Heding Andersen har besvaret Erhvervsstyrelsens forespørgsel i et brev fra den 19. april 2021.

Her forklarer Drost Fondens direktør, at honorarerne til selskaberne ikke blot dækker over administration, men også en lang række andre ydelser, ikke mindst bygherrerådgivning og byggesagsadministration i forbindelse med renoveringsprojekter i fondens ejendomsportefølje.

”I henhold til tidligere praksis er ovennævte byggesager kørt uden kontraktgrundlag mellem Drost Fonden og Arup & Hvidt, idet praksis altid har været, at Arup & Hvidt påtager sig samtlige opgaver forbundet med projekterne (uden forbehold eller tilskæringer),” skriver Morten Heding Andersen i sin redegørelse til Erhvervsstyrelsen.

”Der er bestyrelsen bekendt ikke siden Drost Fondens stiftelse i 1984 indgået skriftlig administrationsaftale for hverken administrationen af fonden eller dennes ejendomsportfølje,” skriver han og understreger, at honorarerne baserer sig på ”objektive normer på markedsvilkår.”

Vigtigt med skriftlig aftale

Det er ikke god praksis, at man ikke har en skriftlig kontrakt for administration eller andre ydelser, som man leverer til en erhvervsdrivende fond.

Sådan lyder det fra Rasmus Kristian Feldthusen, juraprofessor ved København Universitet og medlem af Komitéen for god Fondsledelse. Han udtaler sig generelt og ikke om den specifikke sag med Drost Fonden.

”Erhvervsstyrelsens vejledning siger, at det er vigtigt at have en skriftlig aftale om administration, hvor man nøje udpensler, hvilke konkrete opgaver aftalen indebærer,” siger han til EjendomsWatch.

Han påpeger, at en skriftlig kontrakt kan være særlig nødvendig, når administratoren er repræsenteret i fondsledelsen, fordi det ellers kan rejse tvivl om honoreringen.

”Er administrationen en opgave, som bestyrelsesmedlemmer har taget på sig, eller anses det for at være en aftale, man har indgået med et bestyrelsesmedlem i dennes egenskab af leverandør? Hvis det er det første, så vil det som udgangspunkt være inkluderet i bestyrelseshonoraret,” siger Rasmus Kristian Feldthusen.

Juraprofessoren fremhæver her vigtigheden af, at en fond ikke gør forskel på, hvorvidt leverandøren af en given ydelse er forbundet til fonden eller er en fuldstændig uafhængig aktør.

”Bestyrelsen skal indgå aftaler med nærtstående parter, som man ville gøre med en hvilken som helst anden person, det vil sige til markedspris og gerne konkurrenceudsat. Og praksis i erhvervsmæssige forhold er, at man har et skriftligt aftalegrundlag, for at have et klart billede af hvad ydelsen består i, og hvad prisen er,” siger Rasmus Kristian Feldthusen.

Ejendomsadvokat er født med en sølvske i munden: Søn ”arver” fars fonde som kunder

Nyt rådgiverfirma for ejendomsudviklere opstår på advokaters fundament fra 1934