BC Hospitality Group skifter navn

Efter omstrukturering og ny ledelse er koncernen nu klar til vækst under det nye navn.
Hotelkæden BC Hospitality Group står bag hoteller som Mariott, Bella Sky og Crowne Plaza samt Bella Center. | Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix.
Hotelkæden BC Hospitality Group står bag hoteller som Mariott, Bella Sky og Crowne Plaza samt Bella Center. | Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix.

Coronakrisen med dertilhørende tomme hoteller var en hård tid for BC Hospitality Group, der dog har benyttet sig af muligheden for at gentænke forretningen.

Et skridt i den retning er at ændre navn til Bellagroup A/S, skriver hotelejeren i en pressemeddelelse.

"Den voldsomme krise gav os mulighed for at gentænke forretningen fra a til å - på samme måde som et start-up. Mens vi ventede på gæsterne skulle komme tilbage, gennemgik ledelsen derfor alle funktioner både på venues og hoteller. Det var helt afgørende for at komme ud på den anden side," siger Christian Folden Lund, der er adm. direktør for Bellagroup.

Virksomheden har det sidste halvandet år gennemgået en omstrukturering, hvor bl.a. 200 nye medarbejdere er blevet ansat siden i sommer. Der blev i 2020 også skiftet ud på toppen, hvor Allan L. Agerholm, der har været adm. direktør siden 2007, stoppede.

"Vi har altid været gode til at afholde arrangementer og give folk gode oplevelser - men knap så gode til at tjene penge på driften. Målet var derfor at styrke vores kommercielle områder med fælles marketing- og salgsfunktioner samt forenkle operationen på det enkelte venue og hotel. Vi tjener ikke penge endnu, men så længe vi fortsat ser en langsom genåbning af verden, så har vi en plan for at komme derhen, og råd til at lave de investeringer der skal til," siger Christian Folden Lund.

Virksomheden står bl.a. bag det kendte konference- og messecenter Bella Center og hotellerne Copenhagen Mariott, Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers i København.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Nedskrivning og faldende omsætning koster udskældt Bella Center-ejer dyrt 

Vækstfondens direktør er ærgerlig over fokus i Bella Center-forløb

Vækstfonden efter Bella Center-ballade: Vi ville afværge en faretruende konkurs

Opgør om redning af Bella Center 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også