EjendomsWatch

Direktør følger milliardsalg af virksomhed op med køb af historisk sjællandsk gods

To profilerede familier sad på hver sin side af bordet i forbindelse med handlen med Kongsdal Gods, der er solgt for et trecifret millionbeløb.

Den trefløjede hovedbygning på Kongdsal Gods blev opført i slutningen af det 16. århundrede. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Kongsdal Gods sydøst for Mørkøv i Holbæk Kommune har fået nye ejere. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Den historiske herregård er blevet købt af Martin Mikkelsen, der i sommer solgte sin og faderens virksomhed, Jacob Holm & Sønner, for knap to mia. kr.

Godset har ikke været beboet af sine ejere, familien Estrup, siden 2005, hvor Hans Iacob Estrup sammen med sin kone, Suzanne Estrup, og parrets tre børn flyttede til København. Hans Iacob Estrup er tipoldebarn til Danmarks længst siddende regeringsleder, Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der bestred embedet som konseilpræsident i perioden fra 1875 til 1894.

"Vi har haft et rigtig godt samarbejde med familien Estrup om overtagelsen af Kongsdal, og vi glæder os til at arbejde videre med det fine potentiale, der er i såvel bygninger som naturen i en del af Danmark, som vores familie har haft nær tilknytning til i over 35 år," udtaler Martin Mikkelsen og hustru Anna Sofie til Sjællandske.

Kongsdal Gods, hvis fredede hovedbygning stammer fra slutningen af 1500-tallet, har i dag et registreret boligareal på 2160 kvm og 786 hektar jord, der bl.a. benyttes til landbrugsdrift.

Sjællandske Nyheder skriver, at købesummen for Kongsdal Gods, der blev sat til salg for et lille år siden, ligger tæt på udbudsprisen 230 mio. kr. Ifølge tinglysningen blev adressen Kongsdalvej 5A overtaget af Martin Mikkelsen for lige under 135 mio. kr.

Ejer af vaskerikoncern overtager gods på Sydfyn 

Udlandsdansker køber sjællandsk gods med værdi af over 100 mio. kr.

Ejendomsmatador køber gods efter konkurs 

Fynsk gods med værdi af 53 mio. kr. overtages af 20-årig 

Mere fra EjendomsWatch

Ny metrodirektør vil skabe rammerne for det gode liv i København

Carsten Riis motiveres af, at hans arbejde har betydning for mange mennesker nu og i fremtiden. ”Vi har faktisk været med til at løse en samfundsmæssig udfordring, men på en måde så København bliver en bedre by,” siger den nye metrodirektør i et interview med MobilityWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier