Ejendomsmatador køber gods efter konkurs

Det konkursramte Vibygård gods på Sjælland har nu fået ny ejer. Det er manden bag Jeudan, ejendomsinvestoren Jens Erik Udsen, der har købt godset til en ikke oplyst pris, skriver medie.
Foto: Steen Wrem
Foto: Steen Wrem

Ejendomsinvestoren Jens Erik Udsen, der står bag det børsnoterede ejendomsselskab Jeudan, har købt godset Vibygård på Sjælland, der gik konkurs tidligere på året.

Det skete, da den tidligere hovedejer Mogens Jørgensen ikke kunne indfri en renteswap, der løb frem til 2018, skriver Landbrugsavisen. Ifølge ejeren var omkostningerne fra renteswappen løbet op i over 50 mio. kr. i løbet af sin levetid på 30 år. Det havde lagt et væsentligt pres på godsets økonomi, hvilket i sidste ende førte til, at selskabet bag gik konkurs.

Nu har Jens Erik Udsen så købt godset ved hjælp af et nystiftet selskab, der har fået navnet Førm Landbrug, viser tinglysningen. Ifølge Landbrugsavisen er der ikke oplyst nogen pris på handlen.

Bygningerne på Vibygård gods benyttes til forskellige formål, hvoraf nogle enten er solgt fra eller lejet ud, og derfor dækker handlen primært over køb af jord. Ifølge mediet forsøgte den tidligere ejer at redde godset ved at sælge noget af jorden fra til sønnen Christian Heslet Jørgensen, som også har forpagtet en del af jorden. Det er endnu uvist, om det kommer til at ændre sig efter salget.

"Jeg har ikke mange kommentarer til den handel. Det er for tidligt at sige noget om driften," siger Jens Erik Udsen til Landbrugsavisen.

Cowi kæmper hårdt for at vinde attraktive projekter – og dermed medarbejdere 

Jeudan-topchef: "Vi kommer til at bygge for meget på for kort tid" jeud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også