Mægler melder 126 lejligheder i Herning og Randers fuldt udlejet

To boligprojekter i henholdsvis Herning og Randers, som PFA står bag, er fuldt udlejet. Ifølge EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen "drøner aktiviteten på boligmarkedet derudad."
Herning Sky hvor EDC Poul Erik Bech har stået for udlejning af lejlighederne. | Foto: PR
Herning Sky hvor EDC Poul Erik Bech har stået for udlejning af lejlighederne. | Foto: PR
Af Maja Tvilum

126 lejligheder, som fordeler sig med henholdsvis 30 i Herning og 96 i Randers, er fuldt udlejet. Der er tale om PFA- projekterne Herning Sky og Randers Kaserne, som EDC Projekt Poul Erik Bech har stået for at udleje, fremgår det af en pressemeddelelse.

Inden de to boligprojekter stod færdige i 2019 og 2020, udarbejdede PFA en analyse af, hvilke byer i Danmark som de kommende 20 år ville opleve størst befolkningstilvækst.

"Her rangerede Herning og Randers højt på vores liste af vinderbyer, da det er byer i rivende udvikling. (...) Vi så et stort potentiale i byerne, og udlejningen af projekterne har blot bekræftet os i, at vores teser var rigtige," lyder det fra Michael Hansen, seniorporteføljemanager i PFA.

Herning Sky og Randers Kaserne er indrettet som henholdsvis to- til fireværelses lejligheder og tre- til fireværelses lejligheder.

"Der har været fornuftig interesse for de 30 boliger i det spektakulære projekt i Herning Sky. (...) Det har især været de fireværelses lejligheder med altaner mod syd, som blev hurtigt udlejet, hvor især målgrupperne yngre par med eller uden børn samt seniorerne har lejet sig ind," uddyber Rasmus Lyth, partner i EDC Poul Erik Bech Herning i meddelelsen.

I Randers ser målgrupperne lidt mere alsidige ud, lyder det fra Søren Kellberg, afdelingsleder i EDC Poul Erik Bech Randers:

"I Randers Kaserne ser vi en bred palette af beboere, både unge, enlige, familier og seniorer. Interessen for projektet viser, at der er tale om et gennemtænkt boligprojekt."

PFA køber boliger i Herning for over 200 mio. kr.

Lejere advarer om at flytte ind i to højhuse: PFA erkender for ringe standard

PFA efterlyser forståelse for risiko efter bundplacering i afkastmålinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også