Investorer i forvandlet østjysk storcenter har fået et tocifret antal nye lejere med ombord

Ti nye lejere er blevet tiltrukket af placeringen i Bytorv Horsens, der de seneste år har gennemgået en omkring 100 mio. kr. dyr "revitalisering." Ombygningen er finansieret af investorerne i Scandinavian Shopping Center Partners, der overtog centret i 2019.
Bytorv Horsens har fået samme type rødbrune teglfacade mod hhv. Søndergade og Løvenørnsgade. | Foto: PR-visualisering / SSCP
Bytorv Horsens har fået samme type rødbrune teglfacade mod hhv. Søndergade og Løvenørnsgade. | Foto: PR-visualisering / SSCP

Ombygningen af Bytorv Horsens er inde i sin afsluttende fase, og siden starten af 2020 er ti nye lejere kommet til i det mere end 16.000 kvm store østjyske butikscenter i to plan.

Samtidig har 10 af de eksisterende butikker udvidet og renoveret deres lejemål, skriver investorfællesskab Scandinavian Shopping Center Partners (SSCP), der for to år siden købte centret, i en pressemeddelelse.

"Med de nye butikker og den store revitalisering af Bytorv Horsens, som har pågået det meste af 2020 og 2021, indtager centret nu en helt naturlig rolle som omdrejningspunktet i en stærk og velfungerende bymidte i vækstbyen Horsens," lyder det i meddelelsen.

Nye ejere gør en forskel

De to senest tilkomne lejere, legetøjskæden Kids Coolshop og isbutikken Ben & Jerry's, slår officielt dørene op 1. oktober, og indehaver af førstnævnte butik, Søren Nielsen, fortæller, at den seneste tids udvikling har gjort centret til "et smagfuldt moderne shoppingcenter."

"Centret har fået nye ejere, og jeg kan se, de med deres erfaring og netværk, og de investeringer, de har foretaget i centret de sidste to år, har fået etableret et stærkt og gennemarbejdet center med velfungerende butikker," siger Søren Nielsen i meddelelsen.

En to meter bred gangbro er opført tværs over centrets atrium. | Foto: PR-visualisering / SSCP
En to meter bred gangbro er opført tværs over centrets atrium. | Foto: PR-visualisering / SSCP

Det omfattende og ca. 100 mio kr. dyre ansigtsløft, Bytorv Horsens har undergået, består bl.a. i, at ejendommens facader mod hhv. Søndergade og Løvenørnsgade er blevet beklædt med rødbrun tegl. Desuden er der etableret gangbro over centrets torv.

Centeroperatøren SSCP var også involveret, da den amerikanske kapitalforvalter Blackrock i 2017 overtog Næstved Storcenter i en handel til omkring 1 mia. kr.

Købere af butikscenter fik klækkelig rabat 

Nye ejere skyder 100 mio. kr. i at forny butikscenter 

Shoppingcentre: Coronavirus skaber travlhed lige nu – men fremtiden er usikker

Investorgruppe overtager jysk indkøbscenter med værdi på trecifret millionbeløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også