Niels Bohr-bygningen forsinkes yderligere

Tusindvis af fejlbehæftede brandlukninger påvirker det problemramte byggeri i København nok engang.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Oprindeligt hed det sig, at Niels Bohr-bygningen skulle være åbnet i 2016. Den tidsplan holdt langtfra og blev i stedet justeret til, at bygningen skulle stå færdig i juli sidste år. Det fik corona-relaterede gener imidlertid sat en stopper for. Og nu er projektet nok engang ramt af forsinkelse.

Denne gang skyldes det, at flere tusinde brandhæmmende lukninger i bygningen ikke er blevet lavet ordentligt. Det oplyser Vejdirektoratet i en meddelelse fredag.

Direktoratet har opdaget fejlene ved løbende tilsyn og kvalitetskontroller foretaget både sidste år og i år.

"Vi er stort set færdige med de øvrige aktiviteter på byggeriet, men vi har en stor udfordring med de mange tusinde brandhæmmende lukninger, der simpelthen er forkert udført," siger Erik Stoklund Larsen anlægsdirektør hos Vejdirektoratet, i meddelelsen.

"Vi er lige nu i gang med at udbedre fejlene på dem, så vi kan få bygningen brandgodkendt og endelig færdiggjort. Det er naturligvis dybt utilfredsstillende, at vi må bruge tid og ressourcer på den slags i byggeriets afsluttende fase, men det er altså den situation, vi står i," føjer han til.

Ifølge Vejdirektoratet har de ansvarlige entreprenører ikke villet eller haft mulighed for i tilfredsstillende grad at udbedre fejlene. Direktoratet har derfor valgt at indgå samarbejder med fire nye entreprenører, som får til opgave at fikse problemet.

Forventningen lyder nu, at Niels Bohr-bygningen kan stå færdig i slutningen af oktober.

Universitet får hjælp til husleje for dyr Niels Bohr-bygning

Regning for forsinket milliardbyggeri af forskerflagskib fordobles

Coronakrisen forsinker Niels Bohr Bygningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også