Nrep udvider Tingbjerg-portefølje: Køber bolig- og butiksprojekt på 17.200 kvm

Nrep overtager om halvandet år et Innovater-udviklet projekt i Tingbjerg, der tæller butikker såvel som et trecifret antal boliger. Dermed fortsætter ejendomsudvikleren og -investoren sit engagement i københavnerbydelen.
Bydelen Tingbjerg, hvor der i disse år projektudvikles og renoveres på livet løs, ligger i den nordvestlige del af hovedstaden. | Foto: PR-visualisering
Bydelen Tingbjerg, hvor der i disse år projektudvikles og renoveres på livet løs, ligger i den nordvestlige del af hovedstaden. | Foto: PR-visualisering

Nrep køber yderligere op i københavnerbydelen Tingbjerg. Ejendomsudvikleren og -investoren overtager således fra årsskiftet 2022-2023 bl.a. 178 lejligheder fra Aarhus-projektudvikleren Innovater. Det skriver parterner i en pressemeddelelse.

Udover boligerne, hvoraf de 25 skal være del af et seniorbofællesskab, inkluderer handlen fem ligeledes DGNB Guld-certificerede butikker og et 1000 kvm stort Coop 365-supermarked. Alt i alt løber projektet på Store Torv i det oprindelige arbejderkvarter lige nord for Brønshøj op i 17.200 kvm.

Ifølge byudviklingsdirektør hos Nrep og tidligere overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen har man en ambition om "at udvikle Tingbjerg til en blandet bydel centreret omkring gode forhold for børn og deres familier i åbne og grønne omgivelser, der appellerer til fællesskaber."

"Denne bebyggelse passer på alle måder, ikke mindst i forhold til bæredygtighed og design til de visioner, der er for området," siger Jens Kramer Mikkelsen i meddelelsen.

Det økonomiske omfang af aftalen fremgår ikke.

Konstruktivt samarbejde med almene aktører

Hos Innovater kalder udviklingschef Mahad Farah udviklingen af Tingbjerg, der er foregået side om side med de almeneboligselskaber FSB og SAB samt Københavns Kommune, for "et af de mest konstruktive samarbejder, vi nogensinde har haft."

"Vi er stolte af at være valgt som samarbejdspartner af de almene selskaber i Tingbjerg og ser frem til at aflevere de nye bebyggelser omkring Store Torv, hvor vi omdanner det eksisterende butikstorv til nye boliger, nye butikker, nye boformer og et nyt alment plejehjem. I den forbindelse glæder det os også, at vi i Nrep har fundet en køber, hvis vision for området og de nye bebyggelser er forenelige med vores egne," lyder det fra Mahad Farah.

I et interview med EjendomsWatch tidligere på måneden fortalte adm. direktør og hovedaktionær Morten Lykke, at Innovater har en pipeline af allerede solgte projekter på ca. 1,5 mia. kr., og at udviklerens igangværende 23.000 kvm store projekt i Tingbjerg løber op i en lille halv milliard.

Ghettoområde eller ej: Købere flokkes om nye private boliger i Tingbjerg

Innovater bygger almene plejeboliger i Tingbjerg

Nrep køber yderligere op i Tingbjerg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også