Ghettoområde eller ej: Købere flokkes om nye private boliger i Tingbjerg

Det afskrækker ikke kommende boligkøbere, at boligområdet Tingbjerg i København er på regeringens ghettoliste. Over 300 har vist interesse for de første af syv private boliger. I alt er over 1000 private boliger på vej.
1000 nye private boliger, heraf 400 rækkehuse, skal gøre boligområdet Tingbjerg i København til et mere sammenhængende bykvarter. | Foto: PR-visualisering: SLA
1000 nye private boliger, heraf 400 rækkehuse, skal gøre boligområdet Tingbjerg i København til et mere sammenhængende bykvarter. | Foto: PR-visualisering: SLA

To åbent hus-arrangementer for de første syv private rækkehuse i boligområdet Tingbjerg i København har haft i alt 345 deltagere, hvilket ifølge mægleren på opgaven er en "stor succes," lyder det i en pressemeddelelse.

I alt vil 400 rækkehuse på mellem 84 og 118 kvm skyde op frem mod 2025.

Det er ejendomsudvikleren og -investoren Nrep, som i tæt samarbejde med boligselskaberne SAB og FSB står for opgaven med at gøre Tingbjerg, blot otte km fra Københavns Rådhusplads, til en mere blandet bydel.

"Det er ikke pengene, men engagementet, som skal bygge fremtidens Tingbjerg. Derfor er vi optagede af at bygge boliger, der er til at betale for almindelige indkomster," udtaler Jens Kramer Mikkelsen, udviklingsdirektør i Nrep og med en fortid som overborgmester i Københavns Kommune.

De syv nye rækkehuse koster 2,4 mio. kr., hvilket er langt under tilsvarende rækkehuse.

"Det er spændende, bæredygtige og fleksible rækkehuse, hvor de første købere vil få mulighed for selv at have indflydelse på indretningen. Området i og omkring Tingbjerg er utrolig flot. Jeg har glædet mig meget til at skulle i gang med salget, og interessen for projektet har været overvældende," udtaler ejendomsmægler Thomas Høeg Mogensen fra Lokalbolig Projektsalg, der står for salget.

For at undgå at nye købere forsøger at score en hurtig gevinst ved at videresælge et af de billige rækkehuse, har Nrep indført en klausul, der betyder, at halvdelen af en gevinst fra et salg inden for de første fire år fra indflytning skal gå til Tingbjerg Bydelsforening og den videre udvikling af området.

Innovater bygger almene plejeboliger i Tingbjerg

Innovater vil vise, at det kan lykkes at gøre Tingbjerg attraktiv

Kramer: Man kan godt være socialdemokratisk ildsjæl og arbejde for investorer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også