Colliers siger farvel til Peter Winther som adm. direktør

Erhvervsmæglerens nummer to tager over. Peter Winther vil hellige sig storkunderne og bliver i virksomheden.
Adm. direktør i Colliers i Danmark Peter Winther siger farvel som topchef 1. maj. | Foto: Colliers PR
Adm. direktør i Colliers i Danmark Peter Winther siger farvel som topchef 1. maj. | Foto: Colliers PR

Erhvervsmægleren Colliers siger farvel til 63-årige Peter Winther som adm. direktør.

Han vil i stedet hellige sig opgaven med at styrke Colliers' afdeling for storkunder, Capital Markets, meddeler mægleren onsdag formiddag.

Som ny mand i front er udnævnt Carsten Gørtz Petersen, der i dag er viceadm. direktør.

Ny Colliers-topchef: "Peter ér Mr. Real Estate i Danmark – det vil vi gerne udbygge" 

Ændringen sker pr. 1. maj.

"Tre år efter fusionen med Sadolin & Albæk er det lykkedes at opnå positionen som markedsleder på landsplan, og det glæder mig at give stafetten videre efter et første kvartal i år med markant vækst og masser af forretning i vores pipeline. Min passion har altid været Capital Markets og de store transaktioner. Dem føler jeg, at jeg stadig har mange af i mig, og derfor ønsker jeg at lægge alle mine kræfter i dette område. Samtidig får vi organisatorisk samlet vores afdelinger for Capital Markets i et nationalt team, så vi kan optimere og strømline vores tilgang til kunderne,” udtaler han i meddelelsen.

Hans afløser bliver bliver partner og direktør Carsten Gørtz Petersen, der i en årrække har haft ansvaret for Colliers’ og tidligere Sadolin & Albæks kontor i Aarhus.

Colliers' nye adm. direktør Carsten Gørtz Petersen. | Foto: PR / Colliers
Colliers' nye adm. direktør Carsten Gørtz Petersen. | Foto: PR / Colliers
"Jeg er stolt over at træde ind i rollen som adm. direktør med det daglige ansvar for hele virksomheden. Vi er generelt i gang med at professionalisere vores forretning, vores systemer og de måder, vi betjener vores kunder på. Vores overordnede strategi er at skabe grundlaget for fremtidig vækst, dvs. én stærk digital platform, strømlinede operationer og øget fokus på Capital Markets. Derfor har jeg efter nøje overvejelser valgt at takke ja til stillingen, da det betyder, at Peter Winther og jeg hver især kan dedikere vores tid der, hvor vi kan skabe mest værdi,” udtaler Carsten Gørtz Petersen.

Med sig bringer han over 15 års erfaring i den kommercielle ejendomsbranche og yderligere 20 års erfaring inden for finansiel rådgivning overvejende i ejendomsbranchen, fremgår det.

Både han og Peter Winther fortsætter i bestyrelsen og som partnere og aktionærer i Colliers.

Colliers melder om fremgang i handler

Corona-kæberasler til Colliers 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også