Niam køber 782 boliger af Birch Ejendomme i milliardhandel

Niam køber boliger i fem jyske byer fra Birch Ejendomme.
Rækkehuse i byer som Aarhus, Silkeborg, Kolding, Randers og Fredericia indgår i det opkøb af i alt 782 boliger, som den svenske fondsforvalter Niam har foretaget. | Foto: PR / Niam
Rækkehuse i byer som Aarhus, Silkeborg, Kolding, Randers og Fredericia indgår i det opkøb af i alt 782 boliger, som den svenske fondsforvalter Niam har foretaget. | Foto: PR / Niam

Ejendomsinvestoren Niam har købt mere end 70.000 kvm. af Birch Ejendomme i de fem jyske byer Aarhus, Silkeborg, Kolding, Randers og Fredericia.

Samlet er der tale 10 ejendomme med 646 rækkehuse og 136 lejligheder, svarende til 782 boliger.

Det oplyser Niam i en pressemeddelelse.

"Vi er glade for at udvide vores samarbejde med Birch Ejendomme, som fortsætter med at levere boliger i god kvalitet og som passer til efterspørgslen i markedet. Vi har en ambition om at bygge en større boligportefølje i Danmark bestående af nye boliger med en leje, som danskerne er i stand til at betale, og dette opkøb understøtter strategien. Niam lægger vægt på at der bygges bæredygtigt, og det understøttes ved at boligerne bliver DGNB-certificeret" siger Michael Berthelsen, der er landechef hos Niam.

Hos Birch Ejendomme glæder partner Thomas Bertelsen sig over, at man bliver tættere knyttet til Niam.

"I Birch Ejendomme er vi yderst tilfredse med at kunne udvide vores tætte relation til Niam med denne transaktion. Vi er glade for, at en så velrenommeret nordisk investor har et fortsat ønske om at handle ejendomme med os, som vi tror på skyldes, at Niam er tilfredse med både den kvalitet samt sikkerhed for levering af bæredygtige udlejningsboliger målrettet markedsefterspørgslen. Vi er glade for det professionelle samarbejde, vi har haft med Niam om denne transaktion og ser frem til at levere de i alt 10 ejendomme over de kommende 2 år," udtaler Thomas Bertelsen. med henvisning til, at boligerne overdrages over en periode på to år.

De første boliger leveres i september i år. Den sidste overtagelsen ventes at blive i oktober 2023.

Tilbage i decemer solgte Birch Ejendomme et tilsvarende antal kvadratmeter til Goldman Sachs i flere jyske byer for mere end 1,4 mia. kr.

Investeringsbank køber flere Aarhus-boliger af udviklerduo for trecifret millionbeløb

Jyske vækstbyer lokkede Goldman Sachs til

Birch Ejendomme efter milliardhandel med Goldman Sachs: "Der skulle noget skala på" 

Goldman Sachs køber over 900 boliger i Danmark i milliardhandel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også