Ejendomsmesse rykker igen datoen – nu til september

Mipim-messen, der sidste år blev aflyst, skulle have haft comeback i juni. Nu bliver messen neddroslet og afvikles i september.
Mipim-messen 2019 - før coronakrisen ændrede alt. | Foto: PR / Mipim
Mipim-messen 2019 - før coronakrisen ændrede alt. | Foto: PR / Mipim

Den årlige messe for ejendomsbranchen, Mipim, med normalt over 20.000 deltagere, bliver ikke til noget i juni, sådan som det hidtil har været planen.

Ifølge en meddelelse fra arrangøren, Reed Midem, flyttes messen i sydfranske Cannes til 7.-8. september og bliver en hybrid mellem fysisk og digitalt fremmøde.

Næste år er Mipim-messen tilbage til sædvanlig tidspunkt og længde, midt i marts, fremgår det.

"Det er ikke muligt at afvikle Mipim i Cannes i juni, som vi oprindeligt havde håbet. Det er afgørende, at ejendomsbranchen fortsat har en global platform, og vil fortsætte med at give den en stemme gennem vores digitale events," udtaler chefen for Mipim-messen, Ronan Vaspart, der ser frem til at byde branchen velkommen til det forkortede arrangement i september.

Europas største mødested for ejendomsfolk får ny dato

Mipim-messe aflyses og flytter til 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår