Bestyrelsesveteraner beskylder formand i boligfond for at lyve: "Han er jo lidt glat"

Enten husker Frederiksberg Boligfonds formand Flemming Brank dårligt, eller også lyver han, når han siger, at fonden ikke kendte noget til en kommunal forkøbsret til fondens ejendomme, siger flere tidligere medlemmer af bestyrelsen. Selv er Brank tavs om kritikken.
Flemming Brank afviser at have kendt til, at Frederiksberg Kommune havde en forkøbsret på fondens ejendomme. Det passer ikke, siger flere bestyrelsesveteraner. | Foto: PR / Frederiksberg Boligfond
Flemming Brank afviser at have kendt til, at Frederiksberg Kommune havde en forkøbsret på fondens ejendomme. Det passer ikke, siger flere bestyrelsesveteraner. | Foto: PR / Frederiksberg Boligfond

Frederiksberg Kommunes forkøbsret er et helt centralt punkt, da Frederiksberg Boligfond i 2018 forsøger at sælge tre ejendomme til den amerikanske kapitalforvalter Blackstone. En handel, der senere falder på gulvet.

Forkøbsretten er også kernen i det retsopgør mellem fonden og de mere end 300 lejere i Den Sønderjyske By på Frederiksberg, som Retten på Frederiksberg fælder dom over 1. februar.

Så hvorfor var forkøbsretten ikke nævnt med et eneste ord, da Frederiksberg Boligfond 6. juli 2018 bad tilsynsmyndigheden Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at sælge?

Ifølge boligfondens formand, den konservative rådmand Flemming Brank, er der en simpel forklaring: Bestyrelsen kendte ikke noget til den.

"Fonden kendte således ikke til forkøbsretten, da Erhvervsstyrelsen blev kontaktet," lyder Flemming Branks udlægning.

Han forklarer, at fonden først blev opmærksom på forkøbsretten i november 2018 under forhandlingerne med Blackstone.

Der er bare et problem. Det passer ikke, siger flere tidligere bestyrelsesmedlemmer uafhængigt af hinanden.

"Selvfølgelig vidste Flemming det"

Bent Christensen er en regulær bestyrelsesveteran i Frederiksberg Boligfond. Han sad i 25 år mellem 1992 og 2017. Det kan ikke tælles på 10 hænder, hvor mange gange han har siddet over for Flemming Brank til bestyrelsesmøder.

Først fra 1998 til 2008, hvor Flemming Brank stoppede, og siden fra 2014, hvor Brank vendte tilbage, til 2017, hvor Bent Christensen stoppede.

"Jeg hørte første gang om forkøbsretten i slutningen af 1980'erne," vurderer malermesteren, der sad som beboervalgt bestyrelsesmedlem.

Har du nogensinde drøftet forkøbsretten med Flemming Brank?

"Ja, det har jeg. Det har været i starten af 00'erne, da Jens Simonsen var formand for Frederiksberg Boligfond. Vi ville sælge Storkereden (ejendom på Frederiksberg, ejet af boligfonden, red.). Men der sagde Jens Simonsen, at vi ikke kunne sælge den på grund af forkøbsretten," siger Bent Christensen.

Det er et skøde fra 1932, der giver kommunen og dernæst lejerne i fondens ejendomme forkøbsret, hvis ejendommene sælges.

Flemming Brank siger, at fonden ikke kendte til forkøbsretten før i 2018. Det adskiller sig fra det, du siger. Hvordan hænger det sammen?

"Det, Flemming siger, passer ikke. Jens Simonsen har altid vidst det, og han har altid sagt det til alle mennesker. Selvfølgelig vidste Flemming det, men man kan jo altid sige, at man ikke lige har hørt efter i timen," siger Bent Christensen.

Bestyrelseskollega modsiger formand

EjendomsWatch har været i kontakt med Jens Simonsen, der var formand mellem 1998-2005. Dengang hed næstformanden Flemming Brank.

Jens Simonsen kan heller ikke genkende, at fondsbestyrelsen ikke skulle kende til forkøbsretten.

"Jeg har mere eller mindre været opmærksom på forkøbsretten fra starten, fordi de gamle bestyrelsesmedlemmer orienterede os om det," siger Jens Simonsen, der ikke køber formandens forklaring.

"Noget er, hvad man ikke har villet kende til, og noget er, hvad man reelt har kendt til. Han burde kende til forkøbsretten, fordi han har siddet i fondsbestyrelsen siden 1998," siger Jens Simonsen, som fortsætter ved at tegne et billede af Flemming Branks engagement.

"Han har aldrig rigtig sat sig ind i det. Jeg tror ikke, han har interesseret sig ret meget for, hvad der skete. Han er jo lidt glat," lyder Jens Simonsens karakteristik af Flemming Brank.

Jens Simonsen peger desuden på, at skødet med forkøbsretten er nævnt i kommunalbestyrelsens protokoller fra dengang, da fonden købte ejendommene af kommunen.

Erhvervsstyrelsen har bedt fonden redegøre for forløbet, fordi et medlem af bestyrelsen, Niels Johan-Juhl Nielsen, i et brev har gjort styrelsen opmærksom på, at han mener, Frederiksberg Boligfond har ført fonden bag lyset ved ikke at nævne forkøbsretten.

Niels Johan-Juhl Nielsen deler også opfattelsen af, at bestyrelsen har kendt til forkøbsretten.

Jubilæumsbog fangede ikke interesse

EjendomsWatch har forelagt oplysningerne fra de tidligere bestyrelsesmedlemmer for Flemming Brank. Han holder fast, at fonden intet kendte til forkøbsretten og afviser at kommentere kritikken fra Bent Christensen, Jens Simonsen samt Niels Johan-Juhl Nielsen.

"Jeg kan selvsagt ikke forholde mig til hvad tidligere bestyrelsesmedlemmer måtte have haft af viden," lyder svaret fra Flemming Brank.

Flemming Brank har afbrudt af seks år mellem 2008-2014 siddet i bestyrelsen i 16 år. De seneste seks har været som formand.

Tilsyneladende har fondens historie ikke haft den store interesse, da forkøbsretten også blev nævnt i en jubilæumsbog fra 2005, hvor Flemming Brank sad i bestyrelsen.

I bogen står der om forkøbsretten, at den var en del af aftalen, da fonden i 1930 overtog kommunens ejendomme.

EjendomsWatch har spurgt Flemming Brank, om han har læst bogen. Han er ikke vendt tilbage.

I jubilæumsbogen fra 2005, hvor Flemming Brank sad i bestyrelsen, er forkøbsretten, han afviser at have kendt til før november 2018, nævnt. | Foto: Udklip fra jubilæumsbog i 2005
I jubilæumsbogen fra 2005, hvor Flemming Brank sad i bestyrelsen, er forkøbsretten, han afviser at have kendt til før november 2018, nævnt. | Foto: Udklip fra jubilæumsbog i 2005

EjendomsWatch har været i kontakt med de resterende medlemmer af bestyrelsen.

Fondens næstformand Erik Jensen, der er tidligere lokalformand for Socialdemokratiet på Frederiksberg, og bestyrelsesmedlemmerne Martin Preisler Knudsen og Jens Hansen ønsker ikke at svare på, hvornår de fik kendskab til forkøbsretten. De henviser alle til formand Flemming Brank.

Det samme gør bestyrelsesmedlemmet Anni Haraszuk. Hun har siddet i bestyrelsen siden 2013 og ønsker ikke at svare på, hvornår hun blev opmærksom på forkøbsretten. Hun påpeger, at Flemming Brank må svare, da det er en del af fondens corporate governance, at formanden udtaler sig.

Bestyrelsesmedlemmet Frederik Ejlers ønsker heller ikke at svare på, hvornår han fik kendskab til forkøbsretten, da han siger, det vil være et brud på tavshedspligten som bestyrelsesmedlem. Han henviser ligeledes til Flemming Brank.

Bestyrelsesmedlemmet Mette Bang Larsen er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Boligfond skal stå skoleret for styrelse efter oplysninger fra insider i Blackstone-sag 

Presset boligfond møder kritik for ikke at teste ejendommes værdi inden milliardsalg 

Skrantende boligfond missede milliongevinst ved at sælge ejendom til spotpris til lejere

Advokat i Blackstone-sag undrer sig: "Hvorfor skulle lejerne overhovedet have en forkøbsret?"

Tidligere borgmester vidner i Blackstone-sag: Beboere havde ikke forkøbsret

Formand for Frederiksberg Boligfond er sejrssikker før retsopgør med lejere

Professor om uro i Frederiksberg Boligfond: "Det her er dårligt bestyrelsesarbejde"

"Alle ved det. Der ligger en potentiel tikkende bombe under Frederiksberg Boligfond"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også