Prime Office opjusterer resultatprognosen for i år

Ejendomsselskabet med speciale i Tyskland har opskrevet værdien af sine boligejendomme.
Tidligere Carlsberg-direktør Flemming Lindeløv er bestyrelsesformand i Prime Office. | Foto: Anita Graversen
Tidligere Carlsberg-direktør Flemming Lindeløv er bestyrelsesformand i Prime Office. | Foto: Anita Graversen
AF RITZAU FINANS

Prime Office opjusterer forventningerne til resultatet efter skat, idet ejendomsselskabet er hjulpet af stigende huslejeindtægter og en positiv værdiregulering.

Omsætningen målt ved den samlede lejeindtægt er i årets første ni måneder steget til 133,5 mio. kr. fra 122,9 mio. kr., og resultatet af primær drift er steget til 83,2 mio. kr. fra 78,5 mio. kr.

Resultatet før skat og værdireguleringer steg i de tre første kvartaler med 9,2 pct. til 62 mio. kr.

Værdien af investeringsejendomme er i kvartalet samlet opskrevet med 114,3 mio. kr., som følge af stigende huslejeindtægter på selskabets boligejendomme, og en reduktion i afkastprocenten fra 5 pct. til 4,75 pct. for selskabets boligejendomme i K/S Danske Immobilien.

I de tre første kvartaler sidste år havde selskabet en positiv værdiregulering på 45,3 mio. kr., og det større bidrag i år medvirker til at løfte resultatet før skat til 176,3 mio. kr. fra 102 mio. kr.

Prime Office opjusterer forventningerne til 2020 og ser nu et resultat før skat på cirka 190-200 mio. kr. mod tidligere ventet 95-105 mio. kr.

Prime Office fastholder forventningerne om en nettoomsætning i niveauet 175-180 mio. kr. og et EBIT-resultat på 108-115 mio. kr.

Ejendomsselskabet skriver dog, at yderligere opblussen af covid-19 og værdireguleringer af investeringsejendomme ved årets udgang kan påvirke forventningerne.

Prime Office bekræfter halvårstal og ser begrænset coronapåvirkning

Prime Office venter fremgang trods corona

Prime Office løfter værdien af sine ejendomme med op til 100 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også